Tags

, , , , , , , ,

Cafe Liva præsenterer En Lille Nisse Rejste

Cafe Liva præsenterer En Lille Nisse Rejste


Jacob Morild ryster det ud af ærmerne, sjove, rammende og frygtindgydende tekster. Lone Rødbroe strålende i alle betydninger synger, spiller og giver den gas. Hun er rød, hun er sød og fantastisk. Jacob Morild og Thomas Pakula får hele cabaren til at spille og båden til at gynge af grin og fryd.
Se her var der juleoptræk for alle pengene og det var en herlig aften. Ikke mindst for mig selv, som oplevede dette for første gang. Det bliver absolut ikke sidste gang.
Jeg glemte helt mit optræk til influenza og håber ikke det blot var pillerne, der jog feber og leddesmerterne på flugt, men at det i det hele taget er godt for legeme og sjæl at grine.
Aftenen begyndte på cafe` blomsten hvor selskabet skulle mødes. Et lille bitte brunt værtshus i en sidegade til Nyhavn. havde aldrig været der før – heller. og kommer der næppe mere. Jeg måtte gå på grund af røgen. Kromutter førte an og tændte den ene røgelsespind efter den anden og stamgæsterne fulgte godt med.
Hvorfor vi netop var sæt stævne fortæller historien ikke noget om, men sjovt at besøge et forhistorisk sted. Loftet var i øvrigt fantastisk, det man kunne se for røg. ganske nikotingult, men under det gule lag, et fint loft. Rutebilbænken langs den ene væg var ikke rar at sidde i, men det var hvad der var. Jeg sad klods op af den gamle kakkelovn og koksspanden stod ved mine fødder. Det er en menneskealder siden jeg har mødt en sådan gammel ovn der skulle fodres med koks. Måske resten af indholdet på det lille sted var lige så gammelt.
Formiddagen gik med tidligt venindebesøg til morgenthe og så afsted til en uventet begravelse. En god bekendt skulle af sted på den sidste rejse. Det begynder at tynde ud i rækkerne. Jeg sidder yderst på rækken nu og af og til understreges det, at døden kommer pludselig og måske ganske uventet. Udsæt derfor ikke for meget og glem ikke at sige det du vil have sagt. Godnat.

Reklamer