Tags

, , , , ,

Vi kommer ikke udenom det. Julen 2016 er nært forestående.

Vi kommer ikke udenom det. Julen 2016 er nært forestående.


Jeg virkelig ikke hvordan det går til. Jeg skal jo ikke være ansvarlig for julearrangementer og rejser min vej allerede en 27. december og holder mig væk til efter nytår. Så hvorfor skal jeg så foretage så mange indkøb? der er hele tiden en småting eller to, der skal hentes og ordnes og hundredekronesedlerne forslår som ingenting. Tænk på alle dem, der ikke bare kan rive penge ud af pungen, men skal vende og dreje hver eneste femkrone for at kunne gøre børn glade og få mad på bordet. Og alligevel hygger jeg mig gevaldigt i år og har lykkes med at vise min juleudstilling frem til flere personer. det er dog mageløst. Ind imellem sætter jeg god julemusik på, går til frisør og får rettet på krøllerne og klippet pandehåret. Nu om snart, skal jeg pakke julegaver ind. Det er også nyt. Vi er holdt op med gavegivning, men så alligevel, vil de store og voksne børn og børnebørn gerne have pakker. Jeg finder på noget og er glad for alle de små og store æsker jeg har gemt gennem året. De kender mig jo og tager i stiv arm, når de får et bevis på skolemateriale, der er sendt til trængende børn. Eller købt en ged til en fattig familie. Det synes jeg er pænt af dem.
Herfra hvor jeg sidder, kan jeg se, at der er mange vinduer med lys i stagerne. det er smukt. Min gamle lygte står på altanen med et rødt lys i. Nu er jeg blevet betænkelig. Bliver det min misforstået, at der er rødt lys på altanen? Nogle kunne forfalde til at tro, at der herfra spredes lidt juleglæde, men det gør der ikke – ikke den slags.
Om lidt ryger en kylling i ovnen med appelsiner og citroner. den skal fortæres sammen med en god veninde. Så er der noget ved at lave mad og spise den. Det var et nytårsfortsæt sidste år, det skal det være igen. At lave en madklub. Bare fire, flere kan vi ikke være. Helst to mænd og en kvinde. Så er vi ligesom repræsenteret og kan måske få en god snak over maden.
Jeg må tage mig sammen og handle på det. Af og til bliver mål og delmål udskudt, glemmes eller går af mode i løbet af et år. Ikke dette her, tror jeg.

Advertisements