Tags

, , , ,

Måske er han en nisse, måske er han noget helt andet.

Måske er han en nisse, måske er han noget helt andet.


Havde jeg ikke siddet på min stol, ville jeg have sat mig omgående da jeg pludselig hørte – var det formanden for Saxo Bank – udtale at der skal andre boller på suppen, hvis man skal undgå social uro og virkelig ballade i Europa. Det er naturligvis ikke nyt, Steinke forstod det i 30`erne og flere med ham. Social- og arbejdsmarkedspolitik har aldrig handlet om, at være god ved arbejderklassen, men om at undgå ballade og virkelig uro i rækkerne. Nu begynder erhvervslivets ledere og ledende bankfolk, at sige højt, at skal der ske en stigning i forbruget, er man nødsaget til at udbetale en ordentlig løn og behandle arbejdskraften ordentlig – ellers ingen vækst.
Jeg havde ikke set, det komme fra den kant, men håbet om forandrede tider skal være min lanterne. Måske er der alligevel bedre tider på vej, et oprør mod det gale samfund, hvor papirpenge styrer politikken og hvor ordentlighed ikke længere er det det normale.
At solen samtidig skinnede på denne lille juleaftensdag, gjorde bestemt sit til at humøret har været højt.
Med udsigt over vandet besøgte jeg så Arken, denne stille og fredlige dag for at se Bigum`s billeder. Jeg har altid syntes at hans billeder var sjove, men helt ærlig når man ser så mange af dem i rap, forekommer de mig egentlig lidt kedelige til slut. Skønt det er store billeder, farverige og bestemt interessante, så forekom de mig egentlig at være bedst egnede som illustrationer til tegneserier, som jeg ikke læser. Måske var det også sådan det startede og hvornår de voksede til malerier kender jeg ikke historien om. Men nu er de set og faktisk er jeg lidt stolt af at en vestegnsdreng også kan gøre sig gældende på de bonede gulve.
Derefter løb jeg igen en hurtig tur gennem Gerda Wegners udstilling, som er lidt mere afvekslende om end begge kunstnere, efter min mening, skaber bedre illustrationer end billeder til at hænge på væggen.

Reklamer