Tags

, , , , , ,

Det blev en festlig nytårsaften og med den in mentestod vi tidlig op for at gå over 1200 højdemeter og 13. km til La Gomeras højeste top: Alto de Garajonya 1487 m. Lungerne hvæsede og hjertet hamrede til tider, men op kom jeg. Og jeg nød trods strabadserne dagens tur, thi den var utrolig smuk. I nationalparken Garajonya vandrede vi gennem sjælden urskov af gammel, kroget og mosklædt laurasilva vegetation. Med solens stråler et eventyr landskab, som jeg ikke kunne se mig mæt i. Stilheden fra blæsten og stormen var vederkvægende. Igen en skøn frokost i skoven bag et lille kapel med vilde fugle, som slet ikke var bange for os. Solpletterne fik det hele til at se næsten romantisk ud.
Toppen Garanjoya har fået sit navn efter en legende om to unge guanches, Gara og Jonay, som forelskede sig og begik selvmord deroppe, fordi de ikke måtte få hinanden. Toppen er også kendt som et helligt sted, hvor man ofrede til bjergguden Orahan Og som stedet hvor man søgte tilflugt fra den spanske invasion og endelige erobring i 1498. Sidst men ikke mindst er toppen kendt som et tilflugts sted for hekse. Vi var en samling her i dag, af den søde slags og en af de seje kvinder, havde slæbt 2 flasker af den champagne, vi ikke fik drukket i aftes, med op. Det var lidt af et nytårsknald, vi fik der med udsigt over bjerge, urskov og ud overhavet. Det er ikke tit at tågen letter her, så det var en heldig dag for os.
På en nærliggende parkeringsplads skulle vi samles op af en bus. Den havde glemt os, hvilket betød vi måtte fordrive en times tid før vi endelig kunne lade os fragte hjem til hotellet igen.
Nu er et forfriskende bad overstået og jeg forsøger at holde varmen under dynen. For selv om blæsten er taget af, suser kulden ind i mit nydelige værelse og her er sikkert ikke mere end 14-15 grader. Ikke lige nok til at jeg kan sidde og hygge.
Kl. 20 går turen igen op af bakke til en restauraton, som har lovet at servere aftensmad. Dejligt. Min mave knurrer allerede.

Reklamer