Tags

, , , , , ,

Tilbage til der danske januar vejr.

Tilbage til der danske januar vejr.


At være vandrefugl på Tenerife og La Gomera var lidt som at leve i en helt særlig glasklokke. Nu er jeg hjemme igen, har fået pakket ud og vasket kuffertens indhold. Jeg kan høre vi skal forberede os på stigende vandstande og blæst. Selv ved Damhussøen hvor jeg har boet, kigger man med underen og bekymring på vandmasserne. Der er blevet købt ind og jeg skal selv lave aftensmad. Nu gik det ellers lige så godt med at få serveret alle måltider og bestemt ikke “ældremad”, som jeg kan høre er en meget lidt spændende affære for en hel del ældre.
Jeg har bare lyst til at sige, at når jeg hører hvorledes min søde svigersøn og mit barnebarn er eneste livlinie – ubetalt, en “madchauffør” må betale med egen tid og overarbejde, hvis en gammel som skal modtage mad, er faldet eller har brug for hjælp – til rigtig mange gamle som får bragt deres mad, så skulle man måske overveje, at hænge mere tid og flere penge i leveringen. Så kunne chaufføren måske anrette de retter der er bestilt på en mere indbydende måde.
På turen hjem fik jeg læst Niels Franks bog Tristhedens historie. Fuldstændig fantastisk forfatter, der er i stand til at spidde virkelige menneskers, virkelige tanker, oplevelser og følelser i det skarpeste og mest afslørende sprog. Han kan anbefales. Jeg ville ikke selv have fundet på bogen, men fik den af en veninde, som bestemt mente, at den skal læses af mange flere. Enig, den skal gå videre og jeg undrer mig over, at jeg ikke før har hørt om Niels Frank.
Tristhedens historie består af 10 portrætter af en række tilsyneladende tilfældige karaktertyper: Rigmanden, alkoholikeren, diktatoren, erotikeren, bøssen, velfærdsdanskeren, højreekstremisten, den kulturkonservative foruden den erindrende og den triste.
Bogen er en undren over hvorfor diktatoren bliver ved med at fastholde magten, skønt hans land ligger i ruiner, og befolkningen afskyr ham? Hvad får rigmanden til at fortsætte med at skrabe værdier sammen, når han først har sikret sig selv og sin familie generationer frem?
Bogen er udgivet på Gyldendal – læs den og få svar på mange spørgsmål.

Reklamer