Tags

, , , , ,

Teides vulkanske æg. store vulkanske kugler hostet op for mange tusinde år siden.

Teides vulkanske æg. store vulkanske kugler hostet op for mange tusinde år siden.


Kinderne strammer, hænderne er ru som sandpapir. Jeg er tørstig og drikker masser af vand. Frosten dehydrerer mennesker og planter og havde jeg endnu haft min have ville jeg vide, at måske skulle mine rhododendron buske have tilført vand for at overleve. Betonhusene skabt i 60èrne trækker fugten ud af alt. Selv sofaryggen slår næsten et knæk af tørhed. Men her er lunt og rart og jeg skutter mig lidt ved tanken om, at jeg snart skal ud i vejret. Har egentlig mest lyst til at krybe sammen i sofahjørnet med min lørdagsavis og min nye bog. Imidlertid venter godt selskab og en spændende maleriudstilling, hvilket ikke er til at kimse af. og frisk luft har jeg vist ikke skade af. Måske vil det få lidt liv i mine dovne klude.
Nød teen-anger fødselsdag på forskud i går aftes. Savnede og bekymrede mig lidt omkring det ældste barnebarn, som ikke var tilstede.
Det er utroligt og dybt dumt, først at bruge årevis på bekymringer om sine egne børns vanskelige og udfordrende start på voksenlivet og nu bagefter gøre det samme med børnebørnene. De klarer sig dog, på deres måde. Og hvad er en god måde? Nogle gange tænker jeg, at vi ikke blot tror, at vi skal se ud som de 13-14 årige modeller i damebladene, men vi skal sku også forsøge at leve et glansbilled liv som afbilledet i Bo Bedre og lignende livstilsmagasiner. Sandheden er vel, at vi bare ønsker endnu en utopi, som handler om at børnene ikke skuffes, lider og mishandles, at de skal være glade og lykkelig…. hele tiden. Det er der jo ingen de er, så fat det dog dit gamle kræ, siger jeg til mig selv.
Nix! Nu ikke noget flæberi. Start, parat til at gå ud og få bidt næsen af og mærke vinden i kinderne. Det skal nok få tankerne tilbage i nuet og glæden ved at være til og lykken ved at kunne bevæge sine ben, stimulere sanserne og glæde sig ved mødet med en ven og noget godt kunst.

Advertisements