Tags

, , , , , , , , ,

Sammenlagt er der mange gode og glade øjeblikke i tilværelsen.

Sammenlagt er der mange gode og glade øjeblikke i tilværelsen.


Ved afslutningen af bogen De Modne Mænd, er jeg forvirret og ved ikke rigtig længere om det er godt at leve meget i nuet eller om det er bedre at kigge lidt fremad og ihvertfald huske hvad man er runden af. Nu er det jo ikke jord og betonarbejder Jensen eller arbejdsløse hr. Larsen, der er blevet holdt gode samtaler med. Men derimod mænd med gode, spændende og ofte kreative jobs. Det går som en rød tråd gennem bogen, at de ikke har problemer med hvad meningen med livet er, men kærligheden, alderdommen, kroppens forfald, sejre og nederlag. Ikke at de ikke har prøvet svære udfordringer i livet, men de er landet på benene og med beundringsværdig ro ser de døden og de sidste år af livet i øjnene uden store fortrydelser.
Jeg gad vide om en bog magen til om kvinder ville give samme resultat. Jeg tror måske det ville være sværere, at finde lige så mange kvinder i den alder som er i lange ægteskaber, faste parforhold eller i det mindste har en sød kæreste. Men måske tager jeg fejl. Så vidt jeg kan bedømme er der en reel single blandt de 24 mænd og resten har vidunderlige koner og kærester. Jeg kan godt blive misundelig og spørge mig selv om, hvorfor jeg har det så svært med tosomheden, som jeg på den ene side gerne vil og på den anden side ikke vil. hvor kommer denne afklarede mandlighed fra?
Måske er jeg med årene blevet så kræsen, at det ikke er muligt at opfylde alle de krav til den jobannonce, at ingen ønsker at søge stillingen. Eller også står annoncen det helt forkerte sted og ind af brevsprækken kommer der i hvert fald ingen tilbud af sig selv.
På andre punkter ligner mænd og kvinder nok hinanden. Jeg er overbevist om, at mennesker i vores alder, er helt bevidste om, at vi ikke har så lang tid tilbage, at største parten af os ikke er bange for døden, men for en dødsproces, et eventuelt uværdigt liv før vi takker af og ønsket om, at få det mest mulige ud af de her sidste år.
Bogen er læseværdig og jeg fyldes med samme taknemmelighed, som de mange mænd over det gode liv vi har haft og bekymringen for om vore børn og børnebørn når at opleve noget der minder om det.

Advertisements