Tags

, , , , , , , , , ,

Det skønneste og herligste lille drivhus i en baggård på Vesterbro.

Det skønneste og herligste lille drivhus i en baggård på Vesterbro.


Min nysgerrighed har atter givet mig fantastiske oplevelser og jeg har haft den vildeste fine aften. Det bedste er naturligvis de absolut uventede belønninger.
Først gik turen på jagt efter endnu et par dansesko, som mine fødder kan udholde, efter at have smadret dem – fødderne – til et 70ér bal på mange timer. Hos Yoga, dance og ballet i Silkegade fandt jeg noget, som jeg håber bliver en god træningssko. Håber er som bekendt lysegrønt.
Så afsted til Absalons Kirke på Vesterbro. Vist nok købt af Tiger ejeren og nu omdannet til en slags folkets Hus med fællesspisning hver dag kl. 18.00. Masser af aktiviteter for unge og gamle i løbet af dagen. Jeg er tidligere gået forbi og undret mig over de mange spisende gæster i det tidligere kirkerum, men nu forstår jeg det bedre. det er en genial ide. desværre kunne jeg ikke købe madbillet før kl. 17.00 og på det tidspunkt hvad jeg sat hjerteveninden stævne. I fuld firspring afsted til møde. Fællesspisning skal bestemt prøves på et andet tidspunkt.
Vi landede på Bao Bao en Thai Restauration, men med virkelig god mad. Berømt og berygtet for de kinesiske boller med fyld. UHM! hvor alt der smagte fantastisk. Den kan anbefales. Efterhånden blev restaurationen fyldt til bristepunktet – tirsdag aften – og som de ældre damer vi er besluttede vi at forlade stedet og få lidt frisk luft.
I ro og mag gik det op af Vesterbrogade mod Hovedbanegården. Ved den gamle Carlton Biograf blev jeg nysgerrig og hvilken åbenbaring. I gården lå det skønneste lille drivhus/konferencerum. I stille idyl og beklædt med de herligste fliser. Masser af grønt og gamle industrilamper. Vi besluttede at undersøge stedet, som er et lille hotel med 64 værelser på 1. sal og opefter. Vildt shamerende. Den herlige receptionist viste rundt. Værelserne har himmelseng. På øverste etage er der familieværelser. Her kan man både medbringe hund og baby. Håndklæderne kan spises, vi er på et økohotel. Glutenalergi og vegetarmad er ingen hindring.
Herlig lille morgenmadssalon med ild i pejsen og klar til en godnat drink. her bød hun på kaffe og et glas vin og vi købte lækker champo og balsam. Alt sammen økologisk
Det kan på det varmeste anbefales. Måske vil jeg invitere mig selv på en overnatning. Tak for fantastisk behandling og spændende fortælling.

Reklamer