Tags

, , , , , , ,

kropssprog, dansesprog, talesprog, skriftssprog, sang og meget mere.

kropssprog, dansesprog, talesprog, skriftssprog, sang og meget mere.


Oprindelig tænkte jeg denne blog som blandt andet en kærlig inspiration til andre kvinder, der havde forladt arbejdsmarkedet og som måske følte sig lidt forladte og alene og trængte til et kærligt: “Det kan du også gøre”. Bloggen skulle også handle om hvad midaldrende og gamle kvinder tænker og føler, jo mere vi forstår, at sådan har andre det også, jo mindre “tosset” føler man sig selv. Der bliver bloggen af og til et – måske – kedeligt referat af hvad min hverdag er gået med og til andre tider afspejler den mine tanker om dit og dat, ikke mindst mine politiske overvejelser.
I dag blev jeg inspireret til at tænke nærmere over hvad sproget er og gør ved os, eller vi gør ved sproget. Ingen tvivl om, at jeg ofte og gerne udtrykker mig skriftlig. En slags terapi? En bevidstgørelse af det jeg oplever og tænker? Der er noget indefra, der kommer ud, uden stemme. Hvilket jeg også udtrykte som et behov, da jeg ikke mere havde arbejdskolleger, samarbejdspartnere og faglige netværk. Jeg måtte have et sted at udtrykke mig. Det fik mig i dag til at tænke over, om mennesket i dag er mere alene og mere ensom og derfor konstant er on line, eller om vi bliver fysisk alene og ensomme fordi vi er on line? Min stemme har jo ligefrem taget skade fordi, jeg ikke taler så meget mere. Så meget, at øre, næse halslægen har anbefalet, at jeg kommer til talepædagog.
Mit sprog er et ydre udtryk, men det udtrykker i høj grad det indre.
Nogle mener jeg blotter mig. Og nogen mener helt bestemt jeg blotter mig for meget. Andre undrer sig over mine blottelser, hvad er det for et behov? Et behov for likes? Hånden på hjertet, jeg bliver da glad for, at nogen læser det jeg skriver og især når det deles og jeg får kommentarer. For det betyder, at jeg på en måde er i samtale med nogen.
Men det kan jo også være en slags magt, at turde udtrykke sig sort på hvidt – eller kan det? Sproget kan så meget og der er så mange sprog. Når jeg danser, har jeg et sprog. Når jeg taler et andet. At lytte, kan også være et sprog. Egentlig er sprog muligvis slet ikke et sprog, hvis der ikke lyttes eller gives feed back? Eller hvad, tænker du mon?

Reklamer