Tags

, , ,

Stranden er virkelig betagende. Vand, ild, j.ord og luft. Dejlige og livsbekræftende elementer

Stranden er virkelig betagende. Vand, ild, j.ord og luft. Dejlige og livsbekræftende elementer


Elton og jeg fulgte Molly i skole og jeg fortsatte til strandpromenaden i morgenlyset. Vejret er mildt og solen laver en kømpe sølvstribe på havet, uden dog at brænde helt igennem. På mit, for øjeblikket, foretrukne sted kan jeg køre barnevognen helt ned på stranden og sidde i solen og drikke kaffe. Klokken er kun 10.00 og personalet er ikke rigtig gået igang endnu. Det giver en ½ time, hvor jeg til bølgeskjulb kan drømme mig tilbage til min tid i det Lille Hus på stranden. Der nød jeg at kigge på de små fiskerbåde som gjorde deres fangst helt tæt på stranden. I dag stævner de også ud og tager turen langs med kysten. Sølvstriben på havet går lige ind til mine fødder og og den blege sol varmer dejligt. Endelig er tjeneren klar og jeg får min kaffe. Hver gang synes jeg aldrig den har smagt skønnere og jeg nyder tilværelsen. Elton snuer i sin vogn og linder af og til på et øjenlåg. men han gider ikke vågne rigtig før vi er hjemme igen.
Det hårdeste ved dagen er at skubbe barnevognen op af bjerget tilbage til hjemmeboligen. Det gør bare ikke noget. Jeg får ikke megen motion hernede, hvilket er mærkbart. Det bliver slemt at komme hjem og igen, igen begynde forfra med træningen.
Jeg bliver så taknemmelig for selv de mindste oplevelser her og kan ikke lade være at tænke på den stakkels mor, som dag ud og dag ind må kæmpe sig gennem nætter med meget lidt søvn og mange dage uden stimulerende voksenskontakt. Selvom min generation har været der, ved jeg ikke om vi på samme måde var overladt til os selv. Ihvertfald kom vi hurtigere på arbejde. Min første barselsorlov var på kun 3 måneder. Det har imidlertid sikkert været værst for barnet.Jeg var vist helt tilfreds med ikke at skulle gå hjemme længere.

Advertisements