Tags

, , , , ,

Den ene dag 27 grader i solen og den næste føles som  minus 10. BRAH!

Den ene dag 27 grader i solen og den næste føles som minus 10. BRAH!


Min sidste tur med barnevognen til min for tiden foretrukne cafe` på stranden endte med una copa de tintoverano og en kort pause med udsigt til det glitrende hav. Og nu ca. 24. timer senere sidder jeg med udsigt til den frosne jord. let dækket flere steder af sne, is og frost. Varmeapparaterne er sat på højt blus og den klassiske musik strømmer ud i stuen. Det er dejligt og meget mærkeligt at være hjemme igen. Så forskellige mine verdner er. Jeg gror ind i en rytme og med mennesker omkring mig konstant og så pludselig er her helt stille og lidt tomt. Der mangler den voksne at dele lidt med. Der mangler børnenes behov som skal dækkes og som sætter ens egne til side eller i hvert fald i baggrunden.
Det er faktisk rigtig svært at leve med et ben i hver lejer og længslen fylder i begge situationer. Samtidig er jeg så taknemmelig for, at jeg vises den tillid og gave, at må være med så tæt. En blidere overgang ville være dejligt. Bare lidt kontakt og ikke den bratte overgang fra meget tæt til at blive usynlig og være væk.
Nyhedsmæssigt er det som om jeg ikke har været væk. Dels naturligvis fordi jeg får flere danske nyheder via TV i Spanien end jeg får herhjemme og del fordi det man kan svinge sig op til i Andedammen her er fordomme mellem jyder og københavnere. Jeg mener debatten er skæv og frygter der skabes unødige skel på grund af den fejlagtige retorik.
Der er jo skel mellem rig og fattig. Mellem land og by. Mellem for og imod flygtninge. Sunde og syge. Fede og slanke. Mellem akademikere og ikke akademikere. Mellem unge og gamle. Mellem venstre og højre orientrede. Vi burde se på det positive og samlende og hvordan vi kan berige hinanden og supplere hinanden. Det ville være en kedelig verden, hvis vi alle var ens og tænkte ens.

Reklamer