Tags

, , , ,

Melissa Stylianou fra New York sammen med Nikolai Hess, Graig Earle og Janus Templeton.

Melissa Stylianou fra New York sammen med Nikolai Hess, Graig Earle og Janus Templeton.


Det er så anden gang jeg var ved at klappe af præsten i Grundtvigs Kirke, da han i dag under en jazzgudstjeneste holdt en prædiken om Connection og i øvrigt forbandt sine ord, på smukkeste vis, med Melissa Stylianou`s sang. Han har noget på hjertet. Så meget fornuftigt, at jeg kan se igennem fingre med den nadver, som publikum åbenbart er vilde med. De står i lang kø for at dyppe deres lille bid – helt sikkert – økologiske grovbrød i rødvinen og bilde sig selv ind, at det har noget med Jesus legeme og blod at gøre. En art kanibalisme, efter min mening. Men det vigtige budskab gik ud på at vi i os gemmer en del der er fremmed for os selv og så længe vi ikke ser det i øjnene og møder andre fremmede med åbent sind, tillid og kærlighed – min tolkning – og det gør vi ikke, hvilket er noget skidt. Se på verden. Altså jeg er rummelig og vil gerne acceptere den lille hage ved forestillingen.
Jeg lærte også noget nyt om at SKT. Peters Jazz Church i New York begyndte som et sted, hvor man tog sig af og rummede de mange jazz musikere, som ofte var udstødte, på stoffer og på druk. Den kirke som stadig er ramme om en masse jazz musik. Den kirke vil jeg besøge næste gang, jeg er i New York.
Melissa har en hel særlig stil og den gik godt sammen med de tre dygtige musikere Nikolai Hess på piano, Graig Earle på bas. Hvilken bas siger jeg bare og så den glade “dreng” Janus templeton på trommer. Det er mageløst, at kunne modtage sådan en skøn søndag eftermiddag, kvit og frit fordi en herlig præst, et spændende og vidende menneske som Palle Kongsgaard også bruger sin tid og sine evner til at arrangere disse eftermiddage. Jeg kan kun anbefale at holde øje med efterårets jazzgudstjenester på http://www.grundtvigskirke.dk

Reklamer