Tags

, , , , , , ,

drømmer om at opleve Skagen under en festival og skal naturligvis bo på Brøndums Hotel.

drømmer om at opleve Skagen under en festival og skal naturligvis bo på Brøndums Hotel.


Så gik der udlængsel i mig i dag, da jeg kiggede på min liste over oplevelser, jeg gerne vil nå. Jeg vil gerne bo på Brøndum Hotel i Skagen under en festival. Men der er booked helt op til skorstenen i 2017. Og hvad ved jeg om 2018.
Prøvede også Tønder. Deres festival vil jeg gerne genopleve. Jeg kunne få et værelse på Rømø. Kort og godt man skal være pokker tidligt ud. hvis man vil være turist og festival gæst i DK.
Det slog mig, at en af de gange jeg har været på Samsø, fik jeg lyst til at bo på det gamle badehotel i Ballen. Er der ikke en festival eller revy derovre, som jeg samtidig kunne nyde. Det er bare rigtig svært at finde ud af. Man kan ikke mere komme forbi underlige booking bureauer og spørge sig for. ØV!
Men nu listen var fremme og får jeg også lyst til at få ryddet grundig op i fortiden. Der skal være plads til noget nyt. Derfor tog jeg mig også sammen og kontaktede forskellige museer og stadsarkiver vedr. forskellige dokumenter om min Berufverbot fortid. Min barndom i en mose uden indlagt vand, varme og lys. Ja! ikke engang et das havde vi, men måtte om bag køerne. Om en skolegang i den gammeldags “sorte” skole. Om at være skønhedsprinsesse da en hel by som den første i Danmark besluttede sig for at gå fra at tiltaleformen De til Du. Det bragte provinsbyen på den anden ende.
Om at ikke at blive berømt, men berygtet og ikke at kunne få jobs. Om at være en gammeldags socialrådgiver og arbejde som klienternes – det hed de dengang – advokat og blive ugle set af politisk som administrativ ledelse. Om at blive personlig forfulgt for sit politiske standpunkt og få begrænset sin ytringsfrihed. Om ikke at ville acceptere det og igen og igen at stikke næsen frem med artikler, læserbreve og interviews. Om at græde i stilhed når ingen så det, fordi det også var hårdt, at være pioner og frontfigur.
Heldigvis er der stemning for at bevare historierne og oplevelserne og det er dog et skulderklap. Jeg smider ikke dokumenterne i skraldespanden endnu.

Advertisements