Tags

, , , , , ,

Klar til fællesspisning i Absalonskirke på Vesterbro.

Klar til fællesspisning i Absalonskirke på Vesterbro.


Jeppe Aakjær (1866-1930) en af dansk lyrikeres allerbedste. Jens vejmand, Jeg er havren jeg har bjælder på og så mange flere, at han vel nærmer sig andenpladsen i Den Danske Højskole Sangbog.
Jeg havde glædet mig til et foredrag om salig Jeppe. det skulle Johannes N.Frandsens cand.mag i nordisk litteratur holde. Han har oven i købet modtaget en pris for dette i 2013. Sjældent er jeg blevet så skuffet, så irriteret og rasende, at jeg var på kanten af at udvandre under skrigen og råben. Grunden til at jeg ikke gjorde det var at Djursland spillemændene vil synge Jeppe Aakjær sange bagefter.
Hold jer langt væk hvis Johannes Frandsen skal holde flere foredrag. Han er så mindreværdig selvoptaget, at man fuldstændig mister Jeppe Aakjær af syne. Han udlægger sange og historier om hr. Aakjær på en sådan måde, at man føler sig talt ned til, som en virkelig stupid idiot. Da jeg selv er jyde, præcis som manden selv, kan jeg i øvrig heller ikke fordrage, at han spiller på det og griner af sine egne dumme, tror han selv, morsomheder.
Jeppe Aakjær som selv med jævne ord, dialekt og digteriske indlevelse skabte sange, digte og romaner, der ramte dybt i hjertekulen på dem der læser og oplever hans sans og forståelse for folk og fæ, forsvandt desværre helt i denne umulige 1½ halve time. TRÆLS!
Senere stod dagen på fællesspisning i Absalons Kirke på Vesterbro. Det var en anderledes positiv og skøn oplevelse. Dejlig mad, sjovt at hilse på mennesker man ellers ikke ville støde ind i. Personalet får løn og arbejder ikke frivilligt, som jeg troede. De har gode forhold og en betroede mig, at han aldrig har haft en bedre arbejdsplads. Det er virkelig dejligt, at der findes sådan et fælleshuse til gavn for lokale og os udefrakommende.
Det kan varmt anbefales.

Reklamer