Tags

, , , , , , ,

Den største overraskelse stod foran min dør til aften. En smuk, smuk blomst. Tak

Den største overraskelse stod foran min dør til aften. En smuk, smuk blomst. Tak


Jeg ved slet ikke, hvorledes jeg skal udtrykke mig. TAK, til alle som har gjort min fødselsdag fuldstændig overvældende og overraskende. Her troede jeg, at den skulle forbigås i stilhed og glemsel og så er den eksploderet i helt vidunderlige, overraskende oplevelser, så jeg nærmest svæver på en lyserød sky.
Lad os begynde bagfra. Jeg er lige kommet hjem fra Vartorv, hvor jeg holder meget af at synge fyraftenssange. Sangene blev efterfulgt af en middag, hvor en god veninde slog følge. Jeg ved om nogen, at skal der ske noget, skal man selv tage initiativ. Vi blev betjent af den sødeste og dygtigste tjener Sille, som ikke blot var sødmen selv, men vidste noget om mad og vin og var dygtig til at formidle det. Brd.Price kan være stolt af at have hende i sit brød.
Altså tilbage til slutningen. Udenfor min hoveddør står en hilsen fra en blomsterhandler. WHAU! Overraskende og overvældende. Det havde jeg ikke ventet. Min dejlige og omsorgsfulde underbo, har igen sørget for, at gøre mig så glad, så glad. Tak.
I toget til byen måtte jeg knibe en tåre da lille Molly med halsbetændelse sang fødselsdagssang for mormor. Det var så rørende, at jeg ville ønske jeg kunne gemme den lille hæse stemme for resten af mine dage. Tak Molly og din mor.
Og ja, hvad skal jeg sige. Jeg kan faktiske slet ikke udtrykke med ord, hvor de mange skønne hilsner på face book, på sms og i form af rigtige fødselsdagskort og gaver har betydet for mig i dag.
Af og til kan man godt føle sig lidt ene og forladt, men med alle disse smukke og kærlige hilsner strømmer ind, retter jeg ryggen og sender mine dybtfølte takke tanker til jer alle for at have gjort denne helt almindelige fødselsdag til noget særligt.
Jeg er rørt og glad.

Advertisements