Tags

, , , , ,

Faldt i staver over billeder og erindrede en ferie i Norge.


Et ordsprog siger vist nok: “Livet skal ikke tælles i dage, timer eller minutter, men i øjeblikke”. Jeg faldt over nogle gamle billeder fra 2009 og sad og mindedes en helt masse gode og begivenhedsrige øjeblikke. Intet som billeder kan få mig til at genfinde erindringer i billeder, dufte, varme relationer og stunder som har gjort mit liv rigt og meningsfuldt. Desværre går det også op for mig, hvor mange kære der er forsvundet. Døde. Rejst langt bort og mennesker hvor forbindelsen er blevet afbrudt.
Det er underligt med tid. Det er af og til vanskeligt at forstå, at der KUN er gået så lidt tid og i andre sammenhænge føles det som om det er LANG tid. Der er ingen grund til at skynde sig. Jo hurtigere man kommer frem, jo hurtigere når man sin egen forsvinden og død. Man kan sige vi har al den tid vi har brug for, vi ved bare ikke hvor meget af den der er tilmålt os.
Der er ting jeg stadig håber på at opleve, steder jeg gerne vil se. Børn og børnebørn jeg drømmer om, at se komme godt i vej, som det hedder. At opleve dem glade og tilfredse. Jeg ved ikke om livet bliver smukkere, jo længere vi lever det. Men spændende er det i hvert fald….hvad findes der om næste hjørne? Hvad skal der ske i morgen? Jeg bryder mig ganske enkelt ikke om at livet er alt for forudsigeligt. Overraskelserne er tit der hvor jeg bliver mig ting og tanker bevidst. Også de overraskelser som ikke i første omgang føles så gode.
Dem har der været nogle stykker af i dag og mange tanker er blevet tænkt. Der er endnu ikke indtrådt en afklaring, men livets mange facetter har igen vist sig, at kunne få humøret til at svinge på en skala fra et til ti. Ret interessant set udefra om hvor lidt der i grunden skal til. Men det får mig i det mindste til at føle, at jeg lever og det er vist ikke så ringe endda.

Reklamer