Tags

, , , , , ,

Som indviklede og krogede grene snor tankerne sig – det kan af og til være det rene kluddermor.


Med stor underen faldt jeg en aften ind midt i et program der hedder: “Gift ved første blik”. Første tænkte jeg, sikken dog endnu et fjollet underholdningsprogram, men da et par, noget ældre end de andre, dukkede frem på skærmen, blev jeg alligevel hængende.
I aften så jeg endnu et afsnit og lagde øjne og ører til de udfordringer disse arrangerede ægteskaber folder ud på skærmen. Jeg tog nogle kommentarer til mig fra de såkaldte eksperter, de ansvarlige for de match, der er blevet gjort og tænkte, at man da må håbe, at det i det mindste er muligt at lære noget om hvor svært det kan være eller hvor heldig man kan være, når der vælges en partner og en tæt relation indgås.
Ikke mindst kunne de mange dating sider måske gøre brug, af nogle af de erfaringer vi kan drage ud af disse tv-udsendelser. Og lidt klogere på hvorfor det er så svært for singler oppe i årene, at finde “den eneste ene”.
1) Jeg bemærkede angsten for atter at blive såret og sætte sine følelser på spil.
2) At der skal tid til at etablere et forhold og det ofte opbygges af de fælles opleveler. Det synes altså, at være en svær opgave at løse, hvis man er weekendkærester.
3) Et seriøst forsøg på at finde en partner koster og skal prioriteres og hver især må præcisere for sig selv og hinanden, hvad man vil give afkald på.
Ikke underligt, at der bliver flere og flere singler, når det hele nu er så pokkers svært.
Jeg trøster mig med de gode historier fra plejehjemmene om, at man kan blive smask forelskede lige til man dør.

Reklamer