Tags

, , , , ,

Virkelig smagfuldt på VeVe. Dampfærgevej 7-9
Østerbro.


Ny vegetar restauration skulle i går aftes afprøves. Et stemningsfuldt lokale med hvide duge og masser af friske grønne planter. RART. Alle blev bænket i sofaer, som dog passer dårligt til korte damer. Jeg måtte skaffe en pude. I lyntempo blev der serveret 6 interessante snacks. En mundfuld havvand, gem under en masse sand. Lækre løgchips. Salt sojamarengs med wasabicreme. Cremen smagte herlig.
Efter snack hvortil jeg valgte et glas champagne blev vi fulgt til bords. Vi bestilte en vinmenu til de 6 retter vi skulle indtage. Virkelig interessant mad og sjovt fundet på. Ikke noget at falde i besvimelse over. Det smagte godt, men egentlig ikke af mere og vinene brød vi os ikke meget om. Den første hvidvin var alt for sød og den første rødvin udrikkelig. FØJ! Den var angivelig økologisk. Jeg har smagt lækre økologiske vine, den her var skrækkelig.
Prisen var i den rigtig pæne ende, så skal det være et sted jeg kommer tilbage til, skal det enten blive billigere eller smage så godt, at jeg slet ikke kan lade være med at komme. Det sidste er efter denne første oplevelse ikke tilfældet.
De 6 glas vin fik mine ben til at vakle, da jeg endelig rejste mig op for at gå hjem og i morges vågnede jeg med hovedpine ude af stand til at gennemføre min morgentræning. Se det var heller ikke så godt.
Op af dagen hjalp en lang cykeltur på problemerne og en dejlig udstilling – Japanomania – på SMK (det lyder som noget man bruger pisk til), er jeg nu bragt tilbage til normal standard. Jeg er rystet over billetpriserne, heldigvis er årskortene til at overkomme og således indgik endnu et plastikkort i samlingen.
Til gengæld betyder det forhåbentlig, at jeg kommer til at bruge museet noget mere end jeg har gjort de senere år. Til udstillingen er der lavet en fin lille ordliste og et persongalleri og det kan varm anbefales, at nyde de smukke billeder.

Rings dejlige billede af konen er med i udstillingen på grund af det blomstrende kirsebærtræ. Noget skal man jo begrunde det med.

Reklamer