Tags

, , , , ,

Snart at sidde i solen og være tæt på nogen man elsker.


Lykken er tulipaner i Tivoli. At gøre andre glade. At vide, at dem man elsker har det godt. Hud mod hud. Den første rigtig forårsdag. At blive forstået. At elske midt om natten og at danse med sin elskede. Blot for at nævne nogle af de 365 grunde der er til at være glad hver eneste dag. Så er det blot når hverdagen bliver lidt fladtrådt, at hejse sig op ved hårrødderne og huske på det.
Det er underligt og svært at forklare når der ligesom ligger en tung Mor Hulda dyne hen over en. Den kan være uendelig svær at sparke dynen af sig og lysten til blot at forsvinde i den grå døs under den, kan være virkelig svær at overvinde. Kan det hele i grunden ikke være lige meget? Gør det en forskel? Giver det mening? Jeg er en stor beundrer af de mennesker, som helt forglemmer sig selv og arbejder og brænder for en sag, deres familie, deres arbejde, deres kunst. Sådan har jeg også prøvet at have det, det lykkes blot ikke så godt mere.
Dagene bliver lidt for forudsigelige, eventyret svært at gribe. Mon det hører alderen til, at man bliver sådan lidt tung og umulig i det? Er det fordi jeg er alene og ikke deler drømme og fremtidshåb med nogen?
Jeg tror det er godt, at jeg skal af sted og får noget andet at tænke over. En hverdag hvor de helt basale ting har betydning. Bare det at stå eller sidde i lufthavnen giver livet et strøg af at alt kan ske. Og du ved ikke hvad det er. Måske møder jeg et eller flere interessante mennesker. Det er ikke godt, at være for meget alene. Der bliver tænkt for meget og ikke nødvendigvis særlig konstruktivt og fremadrettet.
Op på hesten, du kvinde som kun har luksus problemer at deale med. Kast dig på din cykel og kør en tur i forårsvejret inden skyerne igen trækker sammen og måske sender en byge i din retning. Og husk nu at nyde det.

Reklamer