Tags

, , , , ,

Lige nu trænger jeg til sådan et stykke kage og en stor kop varm kaffe.


Jeg har brugt dagen til blandt andet at lytte til flere af Peter Bastians samtaler og kloge ord. Nej! vise ord. Han er eller var et af de mennesker, som jeg betragter som værende vis. Den slags mennesker kender jeg ikke så mange af. Han var på sporet af, hvad det er der går galt og som kan føre vores samfund og klode helt ud over kanten.
Han siger et sted noget i denne her retning: “Demokrati forudsætter folkelighed og folkelighed kræver samtale.” Desværre er samtalen overladt til pressens boksering hvor synspunkter sættes op mod hinanden og på et øjeblik havner vi alle i en slags krigszone, hvor vi bekæmper hinanden med ord og flere modsatrettede synspunkter. Vi kommer til at overtage en kamp om noget, som vi i bund og grund måske er fuldstændig ligeglade med, fordi det er så uvæsentlig. I stedet må vi skabe plads indeni os selv til kærlighed og skabende fællesskaber. Der hvor vi lægger vores viden og talenter sammen og skaber noget unikt, noget mere, noget større og noget konstruktivt.
Vi skal sige og mene tingene med hjertet ellers har det ingen gyldighed. Vi kan se med øjnene og lytte med ørene, men vi glemmer måske at få hjertets oplevelser med.
Selv er jeg ikke for god og hopper hurtig på den limpind, der ligger lige foran mig. Også jeg er blevet meget dårlig til at lytte, især efter det der siges mellem linjerne og favne det der ligger udenfor mig, så at sige flytte min person og mine behov ud af fokus.
Sidder og savner et sted hvor jeg kan få supervision, finde et fællesskab, at træne denne rummelighed og lytte til “ånden”. At opleve mig selv som en del af en større sammenhæng.
Nu har nattelandet overtaget og jeg er bare træt og trænger til en stor kop kaffe og en uartig kage. Sikkert trøstespiseri og overspringshandling.
“God nu nat du”.

Reklamer