Tags

, , , , , ,

Så er krydderurter og påskeblomster arrangeret på forårsaltanen – frost bid dem nu ikke!


Som alle andre mennesker har jeg som pensionist nogle drømme til fremtiden. Herunder fremtidige boligforhold. Et stort ønske er at komme til at bo i opgang med mennesker, der er samme sted i livet, som jeg selv og sammen med ligestillede skabe et fællesskab. Jeg drømmer også om for en gangs skyld, at kunne prøve at bo i noget nyt. Mine boliger har altid været gamle, genbrug i allerbedste forstand.
Derfor lod jeg mig for snart en del år siden skrive op i boligselskaber, der operer i forskellige kommuner i og omkring hovedstaden. Som råder over muligheder for at placere min drømmebolig med udsigt over en havn/vand. Tæt på det sprudlende kulturliv, som jeg benytter så flittigt. Med cafeer og restaurationer indenfor en gammel kones gåafstand. Der vil jeg sidde og drikke min latte, iført sort møllehjulshat eller blomster i håret og ublu glo på alle de andre gæster, eller stirrer ud over aftensolen, der spejler sig i havnens sorte vand. Som stamgæst vil jeg sidde ved det bedste bord, indtil jeg trisser hjem med lyden af glade menneskestemmer i mine ører.
Nu har jeg ventet længe og forsøgt at engagere mig aktivt i skabelsen af et sådant ældre-bo-fællesskab. Det er ikke første gang, men denne gang gik det for alvor op for mig, at jeg formentlig er stavsbåndet til, at blive hvor jeg er. På trods af at jeg for hver dag der går optjener anciennitet, vil jeg ikke kunne komme frem til en af de få og eftertragtede boliger, fordi jeg bor udenfor København. Borgerne i byen vil hele tiden komme før mig. Det er der måske ikke noget at sige til. Jeg betaler trolig hvert halve år, et ganske stort beløb for at stå på listerne og lad os blot sige, at jeg skal betale i 20 år, så vil jeg til den tid have betalt tæt på 100.000 for at stå på lister som aldrig vil føre mig til målet. Boligselskaberne tjener en hel del penge på mig og ligestillede, uden at fortælle os, at vore chancer er forsvindende. Det synes jeg er tarveligt.
Jeg taler naturligvis om kapløbet for at få en almene pensionistbolig. Jeg har som mange andre pensionister ikke råd til at købe og eje. SUK!

Advertisements