På en bidende kold vandretur i Dyrehaven sendte aftensolen en lysende god nat hilsen ind mellem træerne.


På et eller andet kursus engang lærte vi, at hver aften inden vi skulle gå i seng, burde vi tænke over eller skrive de tre ting ned, man glædede sig mest over den dag. Jeg har ikke praktiseret det særlig flittigt i lange perioder, men det burde jeg måske gøre. I aften kan jeg slet ikke lade være.
På en måde har det været en ganske almindelig dag med morgentræning og hyggelig formiddagskaffe bagefter med en flittig træningsveninde. Vi er begge taknemmelige og priser, at vi hører til dem, der i vores alder, kan motionere og hygge os bagefter. Der bliver samtidig plads til samtaler om stort og småt, om det sted vi er livet med alle dets udfordringer og fornøjelser.
Da jeg tog mig sammen til at slutte det gode selskab for i dag, skulle mine mails lige tjekkes og heriblandt fandt jeg, overraskende tidlig, en besked som gjorde mig fantastisk glad. Jeg kunne slet ikke få armene ned et øjeblik. Og på trods af, at jeg ved, at meddelelsen indeholder både fordele og ulemper, er det for mig en stor positiv besked. Desværre kan jeg endnu ikke røbe indholdet af dette, for mig, glædesbudskab.
Jeg fik sendt påskebrev til børnebørnene i Spanien og måtte slippe kr. 50 for et brev fordi det vejede 101 gram. Havde det vejet 100 g kostede det kr. 25. Helt ærlig der burde være pensionist- og børnerabat. Hvor mange pensionister har råd til den sport?
NÅ! Pyt, bare ungerne føler sig tænkt på, går det nok.
Så blev der tid til et spændende foredrag om Viggo Kampmann. En glemt stats- og finansminister. Det var interessant, jeg holder rigtig meget af historie. Herfra til dagens andet højdepunkt. En iskold travetur i Dyrehaven. Blæsten gik gennem marv og ben, men det var dejligt, at jeg havde muligheden og solen sendte aftenlys ind mellem træerne og gav skoven et uforglemmeligt smukt lys.
På vejen hjem kom det tredje store glædespunkt tikkende ind med en sms. Min omsorgsfulde søn, vil gerne se sin mor til påskefrokost. Han ved, at konen er lidt alene i påskedagene og tænker tilbage på dengang vi var en stor familie med traditioner. Hvor er det ubeskrivelig, dejligt, at blive prioriteret på den måde. Mit hjerte svulmer af glæde over denne betænksomhed.
Nu futter jeg meget glad i seng og siger tak for en god dag.

Reklamer