Tags

, , ,

Så sarte og så fine. malet med kærlighed og omhu. Mors påskeæg.


Det er mange år siden påskekassen har været fremme. Den har været gemt væk i et forsøg på ikke at ribbe op i et dybt sår: “De mange påskeferier på ødegården med børn og børnebørn”. De vigtige traditioner med jagten på påskeæg. Vennemiddage med påskelam. Og meget, meget mere som hørte påsken til. Nu fandt jeg æsken frem og cyklede på volden efter grene. Mormors påskeæg er atter kommet til ære og værdighed.
Min mor blev en udmærket maler og malede på alt. Lys, æg, porcelæn, silke og meget mere. Æggene har hun pustet ud, malet smukt med billeder og lakeret, limet spinkle sølvsnore i og forsøgt at tilpasse ungernes stil.
I æsken fandt jeg også en hel del udklip og ophæng og et sødt brev, som begynder med: Kære Ilsepige. Det skrev hun, når hun savnede og indirekte ville vise mig sin kærlighed. I brevet skriver hun, at der er nogle særlige grønne harer til min lille søn Emil. Ja, nu er han en ung mand. Og alle navneord er med stort. Der er også et gammel gækkebrev, sådan som hun lavede dem og som jeg laver dem. Thi! det er hende som har lært mig at klippe dem.
Jeg sender en kærlig påskehilsen til himlen. Du fortjener det om nogen.
Siden sidst har jeg været i operaen og se rejsen til Reims. Inviteret af en særlig veninde. Kulisserne var utrolige. Handlingen næsten ikke eksisterende, men en dejlig oplevelse.
Dagen i dag blev også fulgt kulturelt op i Folketeatret for at opleve Gita Nørreby som Sarah Bernhardt, som jeg faktisk ikke ved ret meget mere om, end at hun var en stor fransk skuespillerinde, der fejrede store triumfer og som flere gange var i Danmark. Både Gita og Preben Kristensen viste sig fra den storslåede side. De var simpelthen mageløse og den afgang kan Gita være glad for. At slutte på toppen må være dejligt i den alder.

Reklamer