Tags

, ,

Optakt til en påskefrokost på Bornholm.


Så er det nu påsken står for døren. Parkeringspladsen er næsten tom. Folket er taget i sommerhus og på påskeferie hos venner og familie. Jeg har travet påsken ind med gå-gruppen. Spist og drukket for meget mad og vin og er blevet træt derved.
Mit navn det står med prikker – der stod ingenting på de hemmelige påskeæg, som havde sneget sig ned i min taske. Men jeg ved hvem der køber Peter Beier chokolade til mig. Du er genkendt. Tak!
Natten er sort og enkelte steder flimrer det blå tv lys i vinduerne. Ellers er mange vinduer sorte nu og menneskene sover eller er som sagt rejst hjemmefra.
Lyttede til samtalerne mellem gruppens medlemmer, medens jeg gik og blev ganske trist. Folk udtaler sig på katagorisk, så dømmende, som om de ved alt om kriser, flygtninge, terror og politik. Er jeg ligeså firkantet? Da forstår jeg godt, den em af grøftegraveri der finder sted. Alle trækker ud på fløjene, der bliver ikke rigtig noget tilbage på midten og nuancerne går tabt. Der stilles ikke spørgsmål, ingen bliver klogere på hinanden. Tværtimod, det er som en kamp der blot ikke kan vindes, skønt ofrene på slagmarken er utallige.
Der på soves på dagens oplevelser og findes energi og nærvær til i morgen.

Reklamer