Tags

, , , , , , , ,

Japanske kirsebærtræer kan også være hvide. Findes i Kongens Have. Tjek om ca. 14. dage blomstre æbletræerne derinde.


Nogen påstår døden fortsat er et tabu. Måske. Måske er døden blot svær at snakke om fordi vi ikke har nogen erfaring med at dø. Der er stor viden og læring at hente hos døende og det bør vi være langt mere åben om og ikke bange for. Det kan vi dele med hinanden. Til min store underen – for der er jeg ikke – kan man blive mæt af dage og vil gerne herfra. Men det er da smart, at komme dertil, når man bliver gammel, for en ting er sikkert, vi skal ikke leve evigt. Tak for det. Jeg kan også sagtens forstå, at man kan blive hamrende ensom når ægtefælle, partner, veninder og venner, søskende og alle dem der udgør ens nære og mindre nære netværk dør fra en. Hvem skal man så dele sin historie og sine minder med? De heldigste har nogle børn eller unge venner som synes det er berigende og interessant, at lytte til gamle og ældre menneskers historie. Det er blot ikke alle.
Men jeg er så træt af, at få skudt i skoene, at jeg er så aktiv fordi, jeg er bange for at blive gammel. Fordi jeg ikke kan holde ud at være alene med mig selv? Fordi jeg skal leve op til et pres og et krav – fra hvem?
Vi gamle eller ældre eller hvad det nu kaldes er jo lige så forskellige, som dem der er yngre eller unge eller børn. Jeg beskriver ikke mine aktiviteter, min nysgerrighed og glæde ved at opleve, fordi jeg vil prale. Jeg skriver oprigtigt, fordi jeg håber, at jeg kan inspirere og motivere andre end mig selv til at være nysgerrig på livet. Til at huske sine drømme og ønsker fra dengang man ikke havde tid på grund af for meget arbejde, små børn, ingen penge eller hvad det nu var og få gjort noget ved det inden man ikke fysisk eller psykisk er i stand til at gennemføre/opfylde disse ønsker. Nogle gange opdager jeg, at drømmene har forandret sig. De er blevet lige meget og det er fint.
Og så helt ærligt. Det er altså ikke morsomt at blive gammel når det gælder fysiske og psykiske svækkelser. Heldigvis er de fleste af os så heldige, at det kommer snigende, så vi opdager det slet ikke rigtig. Eller også ser vi så dårligt, at vi ikke kan se det i spejlet. Det er en af grundene til at mange gamle svarer de har det godt. Også selvom hverdagen er blevet vanskelig. At man ikke går så godt, ser så godt, hører så godt. Ikke kan dit og dat. Og jeg bliver altså ved med at træne og opleve så længe jeg kan få mig selv ud af sengen. Så er det sagt.

Advertisements