Tags

, , , , ,

Kongens København før eller efter H.C Andersen?


Det var svært at få viklet sig ud af slumretæppet og rejst sig fra sofaen og gå i teater her i den kolde og våde aften. Men godt jeg gjorde det. Teatret ved Sorte Hest skuffer mig sjældent. Heller ikke i aften hvor H.C.Andersen i en 1½ time lang dialog med sin elskede ven Edward Colin samtaler om den svære kærlighed, venskab og oplevelser. Livets op- og nedture. Savn, sorg og tab.
Det er hyggeligt at sidde lidt i stuen med et glas før forestillingen. I aften var der overvældende mange mænd, ganske få par og mig som single kvinde. Jeg er lige ved at sige: “Som sædvanlig”. Men jeg vender mig til det og efterhånden er der ikke meget, om noget, jeg ikke kan gøre alene. Det betyder ikke, at jeg ikke savner en kulturven. Det gør jeg i høj grad. Måske flere til at deles om opgaven. Men jeg er vel ikke gammel nok endnu til at ansøge om en “levende stok” eller bede Røde Kors sende mig en gentleman til alt det jeg render til. Smiler.
Bidende koldt var det også at vende hjem igen. Blæsten går fortsat gennem marv og ben. Aprilsvejr hold nu op og lad os få noget varme. Selv i lejligheden er det koldt og skillerierne bevæger sig i blæsten fra de utætte vinduer.
Ellers må jeg med skam melde, at jeg ikke har lavet noget som helst i dag udover at hente en bog på biblioteket og gemme mig i sofaen med den og avisen. Badeværelset kaldte på rengøring. Komfuret trænger til at blive trukket ud og få en omgang. Hele køkkenet kunne sikkert have glæde af en omgang sæbevand og en skuresvamp. det blev bare ikke i dag. Måske i morgen.

Reklamer