UBS! Godmorgen til to mænd foran mit vindue. De var på vej op i højderne i øsende regnvejr.


Det siger jeg jer, hvis I møder en flaske øl med en blå etikette, en ail af en slags, så smag den. Nu sidder jeg her, lettere besofen efter beboergeneralforsamling og sådan en øl. Og jeg der normalt ikke drikker øl, kunne vældig godt lide den.
Beboergeneralforsamling er egentlig slet ikke min kop te eller øl mere. Men på den anden side, vi har fået ny formand og noget må gøres for at støtte de nye kræfter. I 45 år har magten ligget hos en meget lille og ikke særlig behagelig – undskyld jeg siger det – socialdemokratisk junta. Sådan er heldigvis ikke alle socialdemokrater, men den her særlige forstenede type, som tror foreningen er deres ejendom og som ikke går ind for ytringsfrihed. De kan virkelig få det værste frem i mig. Men det er flertallet der bestemmer og de unge orker ikke eller føler sig slet ikke beslægtet med en forståelse af, at det kan være vigtigt at gøre sin egen indflydelse gældende. Det betød at vi sad 59 gråhårede og gjorde os til bedste på 300 beboeres vegne. Godt der er et helt år til vi skal gennem det igen.
Anderledes positivt har det været at bore sig ned i sofaen med tæppe om benene og “æde” Stig Dalagers bog: Kvinde i et århundrede. Jeg er fuld af beundring for en mand der er i stand til at overskue en historie der ligger 500 år tilbage, beskrive et Europa i brand og dermed gøre historien meget levende/aktuel og føre en filosofisk dialog mellem disse “forhistoriske” mennesker, så den bliver vedkommende og aktuel for mig at læse. Det var en stor mundfuld for jeg er ikke særlig filosofisk og følte mig af og til meget uvidende og dum, og samtidig dybt taknemmelig for at nogen kæmpede for ikke blot at forske, undersøge og tænke, men også at formidle. Det er så godt skrevet og så smukt et minde over mennesker, som vi kan takke vores egen forståelse af verden for.
Jeg må læse flere af Stig Dalagers bøger og glæder mig til hans roman om H.C.Andersen og Kierkegaard.

Advertisements