Tags

, , , , ,

Drømme er gjort af et særligt stof.


Whau! Der ligger et imponerende skylag hen over himlen. Kun enkelte sprækker lader ane, at der er en lysere himmel ovenover al ting. Farverne er grå, dunkel blå og hvide. De høje nyudsprunge kirsebærtræer står som en smuk kontrast inden blikket falder på det saftige, grønne græs. Det er så smukt og min taknemmelighed over at have en sådan udsigt, er meget svær at beskrive med ord.
Mit indre er fyldt med en lidt ubeskrivelig stemning, Glæde og taknemmelighed og samtidig en mærkelig skygge fra morgenens drøm, der ikke rigtig vil slippe sit tag. Faktisk tror jeg ofte, at jeg ikke har drømme. Jeg husker meget, meget sjældent, at jeg har drømt. Det hænder imidlertid, at jeg vågner med en følelse og stemning i kroppen, som hører nogle fortidige hændelser til og så ved jeg, at jeg har haft en drøm.
I morges vågnede jeg med en uendelig sorg og tristhed. Den følelse der fyldte mig for år tilbage, da jeg følte mig svigtet, fortabt og meget ulykkelig. Det er svært at forklare, men det handlede om at blive forladt, af grunde jeg ikke forstod og som jeg aldrig vil få et svar på.
Det er bare så svært at acceptere, at der er ting som ikke skal og kan forstås.
Jeg har som professionel socialrådgiver og kriseterapeut oplevet andre mennesker i lignende situationer. Når ens partner forlod en, et venskab sluttede brat eller voksne børn slog hånden af forældre. Den part som blev forladt eller vraget var uforberedt, forstod ikke grunden eller årsagen/erne. De kæmpede og kæmpede med følelsen af ikke at kunne forstå, ikke at kunne få en forklaring, ingen mulighed for at løse en konflikt de ikke havde set komme, eller forstået omfanget af. I lang tid kiggede de indad og forsøgte at finde “fejlen” hos sig selv. Hvad havde de sagt, hvad havde de gjort? Det ikke at kunne begribe, at man ikke er så meget værd, at den eller dem som forlod en, eller på anden måde svigtede en, end ikke ville nedlade sig til at forklare, eller turde tage konflikten åben, var så nedbrydende, at flere for resten af deres liv havde og har ar på sjælen.
Det er meget mærkeligt, at kunne genopleve den slags følelser og heller ikke altid lige nemt, at finde ud af hvorfor den drøm satte denne følelse i gang netop nu.

Reklamer