Tags

, , , , , ,

Ved Damhussøen ligger svanerne på æg og det fik mig til at mindes engang, jeg troede en struds havde lagt et æg på min plæne.


Den smukke svane fik mig til at tænke på en morgen, hvor jeg i det smukke forår slog døren op til soveværelset på 1. sal og lige ville kigge og snuse til de nyudsprungne syrener. Jeg gloede og gned mig i øjnene, men den var god nok. Nede på plænen lå et kæmpe æg. det måtte være et strudse æg. Mig i træskoene og ned af trappen, men det var dernede. Jeg havde aldrig set så stort et æg før. Styrtede ind og ringede til ZOO, men de kunne berolige mig med at ingen strudse havde forladt Zoo og da jeg malende beskrev ægget, måtte dyrepasseren berolige mig med, at det måtte være et svaneæg. En svane måtte havde fejlberegnet fødslen og lagt det på min plæne. Jeg spejlede det ikke til morgenmad, men viste det lystigt frem, til dem som gad se det. Uden entre`, bevares. Og så endte ægget en dag i kompostbunken og snip, snap, snude er den historie ude.
Dagen er igen blevet brugt i familiens skød. Til en rigtig fødselsdag med boller, kakao og jordbærkage. Meget hyggeligt at være sammen med de store børn/unge og deres forældre. Fik foræret en skøn gåtur i den lysgrønne skov med hunde og deres mennesker. Så træt var det den yngste hund, at den sov med hovedet på mit ene bukseben og savlede på mig hele vejen tilbage til byen. Ind imellem fes den og lugtede af fisk ud af munden. Jeg kan skam godt lide dyr, men nyder bestemt, at det er andre som ejer dem. En rar bedstemor bidrog med mange oplysninger som eftermiddagen skred frem, så nu vil jeg hvile mine trætte øre og nyde, at være alene hjemme. Man bliver måske nok lidt egen med årene og synes at selskab er godt, det er bare også rart kun at være sig selv. Smiler og siger tak for i dag.

Skovtur i alt det smukke lysegrønne.

Reklamer