Tags

, , , ,

Ved Birkenau hvor ufattelig mange jøder blev udryddet


Lad mig begynde fra morgenstunden. Tidlig afsted med bus gennem et vådt og grønt landskab. Små landbyer, der endnu rummer ældgamle træhuse af tømmerstokke. Huse bygge af blokke som aldrig er blevet pudset og kæmpe store flergenerations nybyggerier og nydelige villaer. Lysende grønne bøgeskove og spæde kornmarker. frodige køkkenhaver og i hver en lille by, en markedsplads, hvor det bugnede af lokale krydderurter, tomatplanter, blomster og importeret frugt. Kirkegårde, der lignede blomsterparker og her og der en kvinde eller en mand med poser i begge hænder gående langs vejsiden til nærmeste busstop.
Fremme ved Auschwitz blev vi modtaget af en dygtig engelsktalende guide og så kørte det hele af sted som smurt. Men hun kunne sin historie og fortalte følsomt om den ondskab som her fandt sted. Om de mange, mange jøder, mænd, kvinder og børn som blev gasset og slået ihjel få timer efter de ankom som kvæg med togtransporterne. De kom direkte til Birkenau, da den blev etableret som udryddelseslejr. I Auschwitz, som primært fra en koncentrationslejr, boede mange andre ikke jødiske fanger. Blandt dem den ovenfor nævnte lille pige med sin bedstemor. Af en eller anden grund, eller ingen grund, skulle hun skydes på henrettelsespladsen mellem barak 10 og 11. Da den lille så sin bedstemor falde for kuglerne, spurgte hun SS officeren: “Gør det ondt Sir?” Han forstod ikke hendes spørgsmål, det gjorde derimod en soldat, som svarede: “Nej, men det kan det komme til”, Hvorefter han smadrede hendes hoved med geværkolben. Så er det jeg får kvalme og har svært ved at holde de idioter ud, som grinende tager selfie af sig og kæresten foran bunker af afklippet hår, dynger af børnesko og kufferter. Og min forstand kan ikke rumme, at ondskab mod mennesker fortsætter under og efter de mange krige der stadig foregår i verden. At vi kan sidde på vore hænder og se mennesker udrydde i andre lande, skønt de ligger langt fra hvor vi bor. Men måske er det ikke så underligt, når man hører den retorik, der bruges om flygtninge og fremmede i vores eget land. Langsomt nedbrydes vore grænser for, at mennesker kan handle som dyr. Min kvalme har svært ved at fortage sig.

Reklamer