Tags

, , , ,

14-15 km fra Krakow ligger en gammel saltmine, som først stoppede i 2007.


Krakow besøget sluttede med, at jeg den sidste eftermiddag gik under jorden i en 700 år gammel saltmine. Helt frem til 2007 var der gang i butikken, oldtidens “guld” var salt. Det Polen kan bryste sig af i den sammenhæng er, at det kun var frie mænd – og heste – der arbejdede i minen. Ingen børn og slaver. Der findes 300 km minegange. Dybden er ned til 900 m i flere etager. Jeg var 134 m nede og utrolig imponeret over det hav af kæmpe store tømmerstokke der var bragt derned til afstivning. Hvordan har de dog gjort det? Der er katadraler, kirker og koncertsale dernede. Alter, krystallysekroner og meget mere hugget ud i salt, af arbejderne med deres simple værktøj. I sandhed et imponerende værk – denne mine.
Formiddagen blev brugt til at tæske rundt og opdage smukke gamle huse, gå ind i gårdene og finde frem til hemmelige biblioteker og sale i de gamle universitetsbygninger. Drikke kaffe med studenterne i en solplet i en indre gård, bag en indre gård. Opdage endnu flere af de 150 kirker i byen. Ikke sådanne små pjevs som i DK. Nej, nej kæmpe store kirker, der alle lignede domkirker med tårn, spir og gesvejsninger. Indvendig beklædt med guld, sølv unikke kunsthåndværker af alle slags. Mosaikruder fra gulv til loft og lysestager så høje som mennesker.
Sidde i en park i solen og drikke vand og kigge på mennesker. Her er mange studenter. Fattige pensionister og nogle der får lidt for meget slivovits. Men en mindsteløn og folkepension på omkring 2000 slt. før skat er bestemt, meget, meget lidt at opretholde livet på. Jeg forstår godt de arbejder i udlandet og bor flere generationer sammen.
Nu er min kuffert tømt for vasketøj og på vej til at blive pakket på ny. Fortsætter min færd og vi ses ikke igen før i begyndelsen af juni. Til den tid beder jeg om godt vejr i DK.

Reklamer