Tags

, , , , ,

Øvelse gør mester. Et lille afsæt med foden og så lander man på ryggen.


Det er en mormors lod, at blive pisset på under skiftning, brækket på når man lige har taget ren bluse på og få prustet orange gulerodsmos i ansigtet, når den unge mand synes at måltidet er slut. Det er lige før jeg skifter tøj lige så mange gange om dagen, som den lille bandit. Men det gør ikke noget om end, det betyder, at hver gang jeg synes vasketøjskurven er næsten tom, så ender den altid med top på før vi skal i seng og vi kan starte forfra næste morgen.
Nu hviler han i sin hængekøje og samler kræfter til dagens sidste måltid fast føde. Det er faktisk ret spændende at få kabalen til at gå op med søvn, flasker og mosemad. Ind imellem giver vi den gas på legetæppet eller sidder og hygger i en stol i skyggen på den flotte altan og høre på fuglene og ivrigt kigger på de forbikørende biler. Man er vel en dreng.
Tænk at dagen i den grad kan få ben at gå på. På den ene side, har jeg ikke “lavet noget”, på den anden side, har jeg været i fuld beskæftigelse fra han slog øjnene op i morges. For slet ikke at tale om natten. Så lille han er, Erhan i stand il at larme i søvne og mellem søvn og vågen, så jeg ligger en halv meter over lagenet af angst for, at han skal sætte i et hyl og jeg ikke har styr på hvordan det skal stoppes. Vi træner nemlig nul flaske hver gang man åbner munden i utilfredshed og sut vil han ikke have. Ja! nærmest brækker sig af lede, eller hvad det nu er.
Men tag ikke fejl. Jeg nyder det og arbejder hårdt på, at løse opgaven til punkt og prikke til både hans og forældrenes tilfredshed. Det er jo en kæmpegave, en tillidserklæring af dimensioner, at blive beroet pasningen af sådan en lille guldklump. Vejret er fantastisk. 22-24 grader, som en herlig dansk sommerdag, hvor man kan sidde ud og spise og bare stirre ud i luften og lytte til alle lydene.

Reklamer