Tags

, , , , , , ,

Udsigt til bjergene fra baghaven. Og desværre et af de mange ufærdige byggerier, som blot forfalder.


Klokken er lidt over 20.00. Mågerne skriger på deres aftenrunde efter, medens de søger de sidste madrester. Svalerne eller mursejlere fanger insekter i luften og mindre fugle kvidre i buskene. Glade børnestemmer lyder fortsat fra poolen. Aftenen er dejlig. Ved min side står et tændt lys for jeg er lidt uenig med mig selv om her er knort eller det bare er en mistanke.
Det har igen været en dejlig dag. Ikke at vi kom udenfor en dør, jo naturligvis på terrassen og i baghaven, men ikke til poolen og at gå tur med barnevogn hernede er ikke muligt i heden. Det er for varmt både for barn og mormor at bestige bjerge og forcere alle forhindringerne på fortovene eller manglende ditto. Det har jeg så rigelig beskrevet tidligere.
Elton sov fra 20.30 til 0.5, hvilket betød, at jeg burde have fået mindst 7 timer i streg (som hans mor siger), men, men. Klokken to blev jeg vækket af babyalarmens højlydte bimlen og styrtede ind i børneværelset, blot for at erfare, at ungen sov som en engel. Tilbage til alarmen. Den forlagte opladning. Så skulle I have set en ældre dame styrte rundt i lejligheden for at finde en passende oplader. Endelig lykkedes det, men dyret ville ikke tie. Nu var jeg så vågen, at jeg fik brillerne på næsen og kunne konstatere, at min alarm fortalte, at det var den der lå i babys seng, der skulle oplades. Godt så. Fik dyret anbragt, men derfor kunne jeg jo ikke lægge mig til at sove dybt, for nu havde ungen ingen direkte ledning til mormor. En time senere var der etableret kontakt og så kunne jeg ikke falde i søvn igen. Det skal ikke ske mere. Af skade bliver man klog. Nu trøstespiser jeg, i grunden ikke særlig lækre chokolader, for ikke at falde i søvn midt i skriveriet. Det bliver tidlig i seng – lige om lidt.

Reklamer