Verdens mindste teater, Salonen på Æsterbrogade 222 opfører operaen beruset.


Jeg er rundt på gulvet og føler mig bestemt beruset og ør. Kunne ikke sove i flyveren hjem og nåede kun lige, at kaste mig ind af døren og dernæst suse i vaskekælderen for straks at få bugt med vasketøjsbunken.
Man må passe sin vasketid ellers er chancerne forspildt.
Og jeg kan mærke, at jeg fortsat synes det er mega mærkeligt, at jeg det ene øjeblik står i natten udenfor blog 3 og venter på en taxa, medens chikaderne synger og sprinteranlægget på golfbanen går i gang, det næste øjeblik drikker kaffe i lufthavnen, for 3½ time senere, at sidde i S toget på vej hjem.
Har sørget for fuld beskæftigelse, så jeg ikke går til i savn af de små i Spanien. Og efter at have læst posten på sofaen tog jeg til Verdens Mindste Teater, som nu ligger på Østerbrogade 222.
Jeg skulle opleve Angelica Asp give den som beruset operasanger, fortællerske med en skøn samfundsrelevant tekst, betage alle os 35 gæster. Jeg har tidligere oplevet denne lille, mini scene ved Kongens Have. Nu kan man få gode oplevelser i kælderen under en stemningsfuld salon på Østerbrogade. Jeg kan ikke anbefale stedet nok.
Í virkeligheden fordi det er nogle af mine egne længsler og drømme som her realiseres af en energisk og vidunderlig kvinde. Hjulpet af gode kræfter. Min drøm er jo at skabe en gammeldags salon, møde masser af spændende og søde mennesker, forene kunst, kultur og kulminariske glæder.
Tilbage på sporet spiser jeg natmad/aftensmad og drikker et glas hvidvin, som mine børn kærligt har stillet i køleskabet til mig. Og om lidt vil jeg besvime i min rene og nyredte seng og ønske mig 8 timers søvn

Reklamer