Jeg synes, at jeg bliver mindre og mindre. Men opdager kun når jeg står på et foto med andre.


Endelig en anledning til at klæde sig smukt på. Min ældste datter og jeg skulle til FESTEN. Og jeg nød, at jeg skulle dele denne oplevelse med netop hende. Mit ældste barnebarn var chauffør. Vi blev leveret og hentet igen. Det er da helt forrygende.
Det blev en sjov aften med hyggelige og interessante mennesker til højre og venstre og overfor ved det lange veldækkede bord. Skuespillerne var bænket ind imellem os og så tog dramaet fat.
Maden var ikke mindre dramatisk. den startede med blæksprutte capatio. Min datter gøs, men måtte dog indrømme, at det smagte godt. Og herfra gik det slag i slag med nye retter. Skuffelsen var for mit vedkommende en stank brocholi serveret på et fedtet papir med et lille flaske soya til. HM! Det var lige en anelse for moderne.
For dem der ikke kendte filmen var oplevelsen vist endnu dybere, end os der vidste hvad der ville komme. Men det var interessant, hvorledes det feststemte publikum blev totalt tavs under Christians tale til sin far og beklemt kiggede fra den ene ende af bordet til den anden.
Den slags nytænkning og totalteateroplevelse er for mig en god måde, at opleve på.
I dag har jeg billetter til Kim Larsen koncert i Søndermarken. her havde jeg glædet mig til at sidde på græsset med pick nick kurven og lytte til god gammel musik og sang under de smukke træer. Nu har man besluttet at der på grund af sikkerhed ikke må medbringes noget som helst. Intet. Ingen vand, ingen stole. Hvordan skal en gammel kone kunne holde ud at stå op i flere timer, måske frysende, uden vand. Jeg vil have min stol eller et tæppe. Min rygsæk med min varmetrøje og regnjakke.
For at sige det lige ud. Den koncert gider jeg overhovedet ikke og havde jeg vidst det på forhånd, havde jeg ALDRIG købt billet.

Advertisements