Tags

, , , , , ,

Hvad min cykelkurv rummede efter en kort tur ud i naturen.


Jeg tror ikke, jeg særlig ofte har tænkt dybere over et udsagn, som lyder nogenlunde sådan her: “Brug ikke din tid på mennesker, som tager din energi, men brug den sammen med dem som giver dig energi”. Der kan jo være mange grunde til, at det er sådan og jeg mener bestemt, at man skal give sig tid og dele sit overskud med mennesker som af en eller anden grund har behov for det. Men når jeg på ganske kort tid præsenteres for begge dele, kan jeg godt mærke hvad der sker. Efter et møde, kan jeg gå træt og lidt trist hjem og efter et andet nærmest flyve på cyklen og smile hele vejen.
Af og til bliver jeg også nødt til selv, at finde metoder til at skabe lidt indre glæde og energi. En af dem der virker på mig er blomster. I dag tog jeg mig så sammen og cyklede ud i den milde morgen og gik, bevæbnet med min rosensaks, på opdagelse i den grønne natur. Jeg fandt mange spændende og skønne blomster og blade, så hele stuen ligner slaget efter en rund fødselsdag. Blot må det tilføjes, at nogle af de vilde blade og hyldebærblomster ikke tåler en cykeltur på 10 min. før de hænger med hovedet og så får jeg lidt dårlig samvittighed over, på en måde, at have taget deres liv.
Jeg har også prøvet noget helt nyt nu. Home Opera, altså at sidde i et privat hjem og lytte til 3 dygtige operasangere og en pianist. Jeg må sige det er en intens oplevelse og den kan anbefales. http://www.homeopera.net skulle kunne afsløre hvor og hvordan en sådan oplevelse kan blive mulig, hvis kærligheden til opera, er noget du/I deler.

Katarzyna Mizerny, sopran og Christian Damsgaard, tenor er dygtige og var festlige.

Reklamer