Tags

, , ,

En ægte mariner viste mig rundt i Den Maritime gård.


Piger tjek lige dette her: I DK findes der over 72 marinforeninger, fyldt med søulke, der engang har haft deres “søgang” i den danske marine eller den danske handelsflåde. De snedkere, tømrer, elektrikere, smede og alt mulig andet. Svar på enhver kvindes drøm om en handymand.
Ja, altså, jeg lærte virkelig noget nyt i dag – på Store Cykeldag. Vi skulle mødes på Marinegården. Jeg troede de havde skrevet forkert og mente Materielgården, altså der hvor kommunens tekniske forvaltning har der stads og sager. Men nix! Vi har en hel gård fyldt med mariner. Og hvilken gård. De kan deres kram, den var så flot istandsat, den gamle gård, at jeg måtte sukke af benovelse. Og så fortalte de, at hver onsdag mødes de og hamrer og banker og gør fint. Spiser frokost og laver socialt fællesskab. Over 160 er de i den forening. Og dem er der mange af i DK – foreninger altså. Der er noget min lillebroder har glemt at fortælle mig.
Angiveligt skal man både have sejlet og være mand for at blive medlem. Men det kan blive småt for enhver, så et kommunalt bestyrelsesmedlem betroede mig, at de nu også optager kvinder, der ikke har sejlet. Det er da en fantastisk chance for singler, hvoraf, der jo er flest kvinder. Fnister.
Et kvindeligt marinekorps spillede musik og sende cyklerne godt afsted.
Næste opdagelse er, at der findes ikke mindre en 5 trolde her på vestegnen. Jeg mødte den ene på Qurkcentret i Hvidovre. det er altså oplagt at tage på opdag trolden tur med sine børnebørn.

En dejlig legetrold.


Hvor jeg dog nød turen gennem alt det dejlige grønne landskab og nu står døren til altanen åben til den lune sommernat. Fuglene fløjter og syner stadigvæk og de fine lys på altanen er tændt. Gæsterne er gået. Vi har spist dejlig mad og den sidste sjat hvidvin, står her i farmors smukke grønne krystalglas. Så kan hun få en kærlig tanke på vejen og jeg kan lige mindes hendes traditionsrige middage i Virum.

Advertisements