Tags

, , , , ,

Vidste I godt, at det er redningsveste der udgør udsmykningen på Charlottenborg bygning?


En artikel om familiehemmeligheder fik mig til at tænke tilbage. På disse fortiede eller halvkvædede viser og sandheder, der kan ulme, forpeste eller ødelægge relationerne mellem familiemedlemmerne.
Sådanne hemmeligheder kan vægge frygt, gøre at børnene møder verden med mistillid, kan forstyrre ens egen intuition og give ondt i maven.
Måske er det ikke så moderne mere med den slags hemmeligheder og dog.
I min mormor hjem kunne man mærke der ting vi ikke skulle tale om. Slet ikke. Først som voksen fandt jeg ud af, at en af hemmelighederne handlede om, at hun havde født en lille dreng med rygmarvbrok, tror jeg det hed, han døde som ganske spæd. Om det var sorgen over ham eller andre ting, der gjorde sig gældende, får jeg aldrig styr på.
En anden hemmelighed var, at min morbroder var modstandsmand og måtte flygte til Island og min moster vist nok fik et barn med en tysk soldat. Når jeg som voksen har hørt om hvordan man behandlede tyskertøserne forstår jeg det godt. Stakkels pige og lille barn, som dog kom tilbage til familien. Men ingen ved hvor hun fødte ham og hvor han var i tiden efter sin fødsel. Eller rettere, dem der vidste det tog hemmelighederne med sig i graven.
Men sådan er det måske. Ingen jeg kender, kan jeg vel helt forklare, hvorledes det endnu fik unge piger til at gå i mosen, hvis de blev gravid udenfor ægteskab. Eller overhovedet gik i seng med deres kæreste før ægteskab. Da jeg var barn og ung, vogtede forældrene endnu nidkært omkring deres døtre og den største skam var, at blive gravid. Der var intet mere skamfuldt og det var hele familiens ære, der stod på spil. Det kan kun forstås og føles i ikke danske familier. Hvis jeg skulle skrive min barndoms erindringer ville flere sikkert tro, at jeg er 250 år gammel, og ikke mere end godt 60 år siden.

Advertisements