Tags

, , , , , ,

Quark centret i Hvidovre. En slags naturskole. Et sted hvor skoleklasser lærer en masse om naturen og dyrene.


Der var slem modvind, jeg satte mig på cyklen i morges. Men så fløj jeg hjem med fyldte cykelkurve og medens jeg stod ved køkkenbordet og tømte kurvene for nye kartofler, friske jordbær, babyspinat, bredbladet persille i kæmpe bundter, yndige gulerødder med top og MSC mærkede fisk følte jeg mig som den rigeste husmor i verden. Og så kunne jeg mærke glæden brede sig i hele kroppen og varme langt ind. Tænk, at jeg er i stand til at forberede et dejligt og sundt måltid til mine kære, som jeg om et øjeblik haster i lufthavnen for at hente.
Det burde være en menneskeret, at alle børn og voksne kunne spise sig mætte og sunde hver eneste dag. Jeg kigger udover vores frodige grønne område, hvor solen skinner og alt i bogstaveligste forstand ånder fred og ro. Her kan børnene lege uden angst for dødbringen kugler og bombenedslag. Her har de far og mor indenfor rækkevide og skal ikke leve med rædslen for at de pludselig er væk eller se dem dø for øjnene af sig. og alligevel bliver notitsen om at nu har men igen – med beklagelse, naturligvis – dræbt så og så mange civile, for at få has på modstanderne. Modstandere af hvad? Af os, af vores rige verden? Af vores demokrati? Midlerne ser ud til at hellige målet. Det er grumt at tænke på, midt i den glæde jeg har og som ikke må jage mine gode følelser bort.
Det er så underligt, som verden udvikler sig. I England stod for en gangs skyld arbejdere og unge sammen mod højredrejningen. I Frankrig, tror jeg de selvsamme borgere, har købt katten i sækken. Makronen vil efter al sandsynlighed komme efter både fagbevægelse, arbejdsløse, syge og pensionister. Men hvem kan fortænke noget i at blive træt af socialdemokraterne. Jeg er selv mere end træt af den dimension her i landet. Renegater og farlige for dem de påstår de gerne vil repræsentere. Føj!

Advertisements