Tags

, , ,

En blomstrende busk. Ingen relevante billeder i øjeblikket.


Efter megen besvær med at slæbe min tunge kuffert mellem flere perronger på Århus Banegård, er det nu lykkedes, at komme med et intercitytog og få adgang til internettet for førte gang siden jeg drog til Lærkeland.
Lærkeland ligger derude, hvor der er rigtig meget himmel, helt fladt og et dige der skiller Vesterhavet fra det lave marksland. Her bor lærkerne i stort tal og triller og synger venligt til alle der traver på eller slags diget. I går gik turen fra Trans Kirke via Bovbjerg Fyr til Søndergaards museum. Vejret var godt travevejr og udsynet formidabelt. Aftenen blev en perle hos en kvinde i sin beskedne cafe` Sommerfisk. Kæmpestore krabbekløer, efterfulgt af kulmule og med den mest vidunderlige spidskål. MUMS! hvor det smagte fantastisk. Hun er berømt blandt dem der kender hende, for mage til “kogekone” skal man lede længe efter.
Ugen har været brugt til ture lang havet, langs Skjern Å og Nissum Fjord. Tykke bøger er læst og samtaler ført i timevis. Nu vil jeg gerne hurtig hjem, men lyntoget kom ikke af sted og nu meddeler togføreren, at dette tog har nogle fejl på bremsesystemet. Såå!
Jeg oplevede masser af kultur i den skønne landsdel. Her er masser af museer, gallerier, Tuskjær, hornvarefabrik. Den eneste tilbage i DK. Men også halvdøde landsbyer, hvor jeg ikke ville kunne trives. Af og til mærkede jeg min barndomskvælingsfornemmelser og måtte indtrængende fortælle mig selv, at jeg snart skulle rejse og godt kunne nyde det. Ikke gå i panik og flygte. Og jeg undrer mig over hvor forskellige vi mennesker er og hvad vi trives ved. Her eringen dum idyl, siger Søndergaard, men et hav i rødt og gult, i blåt og grønt, i sort og tummel. Det er rigtig, men ikke et sted hvor jeg kunne have min boplads.

Reklamer