Tags

, , , , ,

Naturen er uovertruffen i sol, i blæst i regn. I storm, i mørke og bulder, i sne og frost.


Selvom jeg bestemt ikke kunne trives i en lille landsby langt fra alfarvej. Et sted jeg lige har været, så er der andre ting jeg savner meget.
Jeg savner at gå ned i den lokale brug eller til en stalddør og købe friskopgravede kartofler. Der skal blot gnides lidt på dem før de puttes i gryden. Bundter af gulerødder lige trukket op af den sandede jord. Nyplukkede jordbær. Næsten sorte eller klare lyserøde. Søde og fyldt med aroma. Og allermest savner jeg de nyfangede fisk. Hvordan skal det dog gå? Jeg kan virkelig ikke få mig til, at købe det der ligger hos fiskemanden endnu og de frosne. “Nej”, jeg er blevet alt for godt vandt.
Hvorfor kan min Kvickly ikke finde ud af at få nogle kasser med nyopgravede kartofler leveret hver dag? Udover de er så lækre, kan man selv bestemme hvor mange man vil købe. Eller hvor lidt. Det er en singles evige problem, at købe småt er muligvis godt, men det er pokkers dyrt.
Af samme grund sætter jeg stor pris på de gaver, jeg i dag har fået. Nylavet hyldeblomstesaft og hjemmebagte boller af friskkværnet møllemel. Den slags venskabsgaver, hvor jeg også ved, at der ligger et arbejde bag. En cykeltur til en hyldehæk og et arbejde i det hjemlige køkken. Det er rørende.
Ganske dejligt begynder jeg også, at føle mig hjemme igen. Stuer og værelser er rengjorte, badeværelset dufter af hvid tornado. Blomsterne på altanen strutter og danser vildt for vinden. vasketøjet hænger på snoren. Ungerne ser ud til at trives og har det godt, mor kan læne sig tilbage og glæde sig til jazz festival og meget mere.
Og nu skinner solen min sandten. Her er godt at være.

Reklamer