Tags

, , , , , ,

365 trin op i Rådhustårnet – tror jeg nok. Troede Molly ville blive træt, men jeg blev det først.


Det har været en god dag, sagde den unge dame, da hun skulle puttes i seng. Større ros kan man vist ikke ønske sig. Og det på trods af, at der lige var blevet delt skideballe ud over, at hun havde ødelagt min lampe og taget alle hjørnerne af bladene i min lomme bog. ARGH!
Men ellers går det fint her fru kammerherreinde.
Nu vil jeg prøve at snuppe de sidste kapitler i SLUK, bogen af læge Imran Rashid. Jeg synes den er så velskrevet om et emne, der i den grad bør debatteres af hensyn til de kommende generationer og ikke mindst til forståelse af, hvad vi “gamle” også oplever.
Og passende kan jeg lige nævne, her på falderebet, at han sammenligner det at gå i seng med et flys landing.
“Forskellen mellem et fly, der flyver 800 km i timen over Atlanten, og et fly, der lander på landingsbanen, er til at få øje på. Det, som vi, når det gælder søvn, tit, overser, er pedanten til flyets indflyvningsfase., hvor flyet sætter farten ned, slukker lyset i kabinen og sænker landingshjulene. Altså manøvrer, der alle skal forberede flyet til selve landingen, så den forløber, som den skal.
På samme måde er man for sin “hjernelanding” nødt til at skabe en kontekst, hvori man gør hjernen klar til at sove, så de centre, der har været mest aktive dagen igennem og måske derfor trænger mest til restitution, reelt set er slukkede under søvnen. Ellers risikerer man, at de analytiske centre fortsat kværner informationer, mens kroppen ligger og sover, hvorved man typsik får en ringere søvnkvalitet. Man sover lettere og vågner måske tidligere, hvilket kan skabe en ond spiral, fordi man så starter næste dag med underskud og øget trang til kunstige stimulanser med påvirket blodsukker til følge osv.”
Et rigtig godt billede og måske en forklaring ikke mindst til mig selv.
Sov godt.

Advertisements