Tags

, , , , ,

Margrethe Den I har fået sig en beundrerinde. Molly kan ikke få nok historie om gamle dage.


Grundet en hektisk rejseaktivitet de seneste dage, har jeg fået skrankepaveri af værste skuffe præsenteret i de danske tog, af ubehøvlede og nedladende togbetjente/konduktører.
Først i toget til Korsør. Jeg har fået oplyst, at jeg må rejse til Borup ST. på mit pensionistkort, der gælder til alle zoner. Fra Borup skal jeg købe en 65 billet tur -retur Korsør. Det er vanskeligt at læse den opgave på internettet. Jeg finder først et IC tog fra Høje Taastrup til Korsør, nummer og tidspunkt. Så går jeg ind på DSB`s billetside og finder nummeret på IC toget og køber en billet fra Borup til Korsør og retur. Da toget ikke standser i Borup må man sjusse sig til tidspunktet. I går var der så – for første gang – en emsi togdame, som erklærede min billet ugyldig fra Borup til Korsør, fordi den ikke passede på minuttet. Jeg kunne være så god at stige af i Borup og købe mig en ny billet. Det lykkedes dog at tale hende ned og lade mig blive i toget. Sur var hun og to sæder fremme gav hun en ung kvinde en bøde for at køre på et ungekort. Jeg har set reklamer på stationen og den unge dame forklarede, at hun havde købt sit kort hos DSB efter vejledning samme sted. NIX! Tre sæder fremme fik en ung mand i præcis samme situation samme besked og en bøde mere blev stukket ud. Der må da være noget galt et sted.
I dag var jeg på den igen. Klokken 16.00 steg jeg om bord i et forsinket tog på Roskilde station med pensionistkortet i den tro, at det var lovligt. Ved skiftet i Høje Taastrup vidste jeg, at jeg skulle bruge rejsekort fordi klokken endnu ikke var 17.00. Nu erklærede en togkonduktør så, at jeg selv var ansvarlig for at fatte, at jeg ikke måtte rejse overhovedet mellem kl. 15.00 og kl. 17.00. Hertil svarede jeg, at jeg havde forstået, at jeg i det Storkøbenhavnske område ikke må køre i visse zoner. Jeg har bare aldrig fundet ud af hvilke stationer disse zoner dækker over. Jeg har også læst mig til, at jeg ikke må bruge kortet i Hovedstadsområdet i samme tidsrum.
Men når jeg googler Hovedstadsområdet er Roskilde ikke med. Jeg bad ham forklare mig hvad der hører til Hovedstadsområdet og hvad der hører til Storkøbenhavn. Det opfattede han som en frækhed. HJÆLP! hvorfor får man ikke et kort med når man køber sit pensionistkort, så man ikke tager fejl. Kan man få udleveret et zonekort et sted?
Og det værste er, at personalet taler så modbydeligt til en. Hvis jeg var deres chef, blev de fyret.

Reklamer