Tags

, , , , ,

Tivoli i regnvejr. Fordelen er at det er fremkommeligt.


Indrømmet, jeg får sjældent brugt mit tivolikort og visse andre abonnementer godt nok. Men fordelen ved Tivolikortet er, at jeg hurtig kan gå en tur gennem haven fra Hovedbanegården og videre til forskellige punkter i byen, når jeg har ærinde der.
Det kommer der smukke blomsterindtryk ud af.
Således også i går, hvor jeg fik styr på en masse løse ender og fundet en fin vandspray, jeg engang har set i et blad. Den ligner de gammeldags smørekander som min far havde stående eller en mini blæselampe. Nydelig lille sag og det er rigtig sjovt at finde ting, jeg har været på jagt efter længe.
Det blev også til en lang regnvejrs-gå-tur langs havnen, hvor jeg nogle gange henrykkes over skønne områder og henholdsvis græmmes over ødelæggelse af havnemiljøet som kunne glæde mange mennesker, hvis der ikke lå øde kontorbygninger helt ned til kajkanten. Det er fuldstændig uforståeligt, at der ikke er truffet beslutninger om sjove og dejlige aktiviteter, restaurationer og cafeer i et bælte langs hele havnen. Her kunne også plantes træer, gro blomster, være en lille havn og meget andet. Det er skandaløst. ÆV!
Det endte med endnu en hyggelig middag i Absalon og sjovt selskab. Det ender med at blive min foretrukne spisestue. Billig og god mad, selskab og sjove bekendtskaber.
Ved hjemkomsten havde ældste datteren tænkt på mig og i indbakken lå et tilbud om at løse en enkelt opgave for hende, som indebærer en tur til det nordlige Spanien. Ikke langt fra det sted hvor min Pilgrimsvandring for snart 10 år siden sluttede. Det kan jeg bestemt ikke takke nej til. Nu ser jeg med forventning frem til, hvad det kan bringe af eventyr.
En anden utrolig oplevelse må jeg lige nævne. Jeg skulle i banken og oprette en børneopsparing til det yngste barnebarn. Jeg blev fuldstændig målløs over, hvad jeg skulle medbringe af blanketter, attester og tilladelser for at kunne det. Jeg rasede og bankmanden var ulykkelig. Det er en følge af Terrorlovgivning og en lov om Hvidvaskning. Hvad i det hele hule h…… er der gang i i dette land? Det er jo værre en den værste bananreplublik.
Skulle man ikke hellere få lidt styr på SKAT.

Reklamer