Tags

, , , , ,

Det blev en våd opera-båd-tur. Men som vanligt sjovt og godt. Sangere og musikere mfl. som med store smil skiftede tøj og stod i bare underbukser i regnen.


Jeg står på den store trappe foran hovedbygningen. Mørke, regnfulde skyer driver hen over himlen. Blæsten river i mine tunge skørte og den våde og snavsede kant forneden rammer konstant anklerne. Den rå kulde fra de klamme stenmure bag mig, får mig til at gå lidt længere frem på trappen. Indeni er jeg i oprør og en anelse utryg. Jeg ved ikke hvad den falske priorens næste skaktræk er. Jeg hader ham af et godt hjerte, da han går gennem sølet mod klosterbygningen. Jeg lægger ansigtet i de rette folder. Jeg ved, at han bliver usikker når han ikke kan læse mine tanker. Der lyder skramlen og høje råb fra pladsen bag Herberget og jeg forsøger ikke at lade mig distrahere.
Jeg er endnu fyldt op af romanen Kirstine af Lars Novrup Frederiksen. Med min baggrund og erfaring, har jeg levet mig helt ind i den stærke kvinde og har svært ved at ryste både hende og omgivelserne af mig. Når man kan skrive en bog, der aktiverer det indre syn, følelserne og få en næsten til at tænke som personerne, så er det en stor oplevelse. Jeg forestillede mig igen at gå rundt på Rydhave, Landting, Vinderupgård og hvad de nu hedder. Ganske vist har jeg kun været på Rydhave, men alligevel er det ikke svært at forestille sig livet der i 1200 tallet. Jeg ville ønske jeg straks kunne forsvinde i endnu en lignende historie.
Lars Novrup Frederiksen, du må skynde dig at give liv til endnu en roman.
Solen er fremme nu, vi får se hvor længe den vil skinne på os i dag. Det er lunefuldt og jeg ved aldrig hvornår himlen åbner sig og giver en et styrtebad. Jeg vil gerne have pænt tøj på til operaen i aften, men det er svært hvis det er med gummistøvler til knæene, regnfrakke og sydvest. Desværre holdt min dyre og flotte regnjakke ikke vandet helt ude i går da vi sad i operabåden og fik en stor skylle. Derfor er gode råd dyre, hvad gør jeg nu. Cyklen er også gået i stykker igen og printeren skaber sig.
Jeg skal kort sagt i gang med forskellige løsninger.

Reklamer