Tags

, , , ,

Blåt vejr. Synes vinden allerede er lidt kølig septemberagtig. Kan det mon passe at sommeren er forbi?


Jeg har længe været i det hjørne, hvor jeg har lyst til at rydde op, rydde ud og blive noget af fordums historie kvit. Og så alligevel. Det jeg skal have ryddet ud i, skal ikke i skraldespanden og i glemmebogen. Det skal bare ikke fysisk bo hos mig. Ikke fordi jeg har noget imod personligt at gå i glemmebogen, jeg har bare ikke lyst til at den historie jeg indgår i forsvinder. Historien om fattigfolks børn, skal der også være plads til. Det er nemt nok at finde slægtstavler og historier om adelige, berømtheder, videnskabsmænd og enkelte koner. Men folket, de der gravede grunden ud til godset. Dem der fik slidt ryggen i stykker af at slæbe tømmer, kornsække og høste. Konerne med de barkede og røde forslidte hænder af vasketøj, rengøring, slagtning, syltning og meget mere. De store børn som blev sendt hjemmefra som 12. årige for at tjene udenfor hjemmet. De skulle sove i karlekammeret med is på dynen og det der var værre. De små tjenestepige, der på mange måder led overlast og grusomme skæbner. Dem er der ikke skrevet så meget om. Min samtidshistorie er ikke helt så grum og alligevel ufattelig for de fleste nulevende.
Nu forstår jeg, at der er oprettet en hjemmeside, der hedder Giv Det Videre. Jeg har ikke selv prøvet den. Men angiveligt kan man på den side skrive sine små kapitler og stoppe når det bliver for følelsesladet – sådan har jeg det af og til – og så genoptage tråden på et senere tidspunkt. Det er rigtig smart. Måske rydder det også lidt op i hjernekisten selv at skrive. det viser sig da gang på gang, at skriveri er en god terapi.

Reklamer