Tags

Jeg trænger til at rejse snart.


Dagene er helt stille når det yngste barnebarn gæster mit hjem. Jeg forstår slet ikke hvor timerne biver af. Der spises, soves og leges. Trænes lidt og skiftes ble. Og nu sover det lille pus igen, forhåbentlig mange timer. Men det er også dejligt, at være 100% indstillet på nærværd med et lille menneske og prøve at forstå hans tegn og tale. I pauserne får jeg læst om Viggo Kampmann og får indblik i en del af vores fælles historie, som jeg ikke kendte, eller ikke var gammel nok til at huske. Imidlertid er jeg imponeret over mange af de tanker og initiativer han var mand for og fik gennemført. En ægte pioner når det gælder det velfærdssamfund jeg er vokset op i og som er stærkt på retur nu.
Der bliver også tid til at drømme og læse om nye spændende rejser. Jeg fantaserer mig allerede flere steder hen og synes pludselig, at et år er alt for kort. Held i uheld kan man sige. Jeg kan ikke bestille noget som helst og printe en eneste billet eller kvittering, så jeg holder mig i skindet.
På en eller anden måde er der mange ting der driller, det er åbenlyst ikke lige min tid. Håber ikke, det er 7 svære år der nu baner på, efter 7 gode år. Det er vist sådan man plejer at udregne sine op og nedture? Eller man må tage det sure med det sødeog det sidste er der heldigvis en del af, hvis man husker at se det.
Og nu er det tidlig i seng for en mormor, som skal tidlig op. Det gør ikke noget, for der findes intet smukkere og mere formildende end en baby som vågner pludrende og kvidrende til en ny dag.

Reklamer