Tags

, , , , ,

Kattegat på en skyet dag.


Det er længe, længe siden jeg har vandret på Gilbjergstien. Det gjorde jeg så i dag på denne blandede august søndag. Minderne stod i kø. Mit første møde med den sti, begyndte da jeg var 13-14 år gammel og blev ansat som sommer au pair hos en rig bilforhandler i Randers. Jeg skulle ledsage hans kone og underholde hende i sommerhuset. Gøre rent og lave lidt mad. Det sidste havde de vist ikke forventet at jeg faktisk kunne. Fruen tog mig med rundt til sine damefrokoster, hendes laban af en søn gad jo ikke andet end at læse blade på sit værelse. I weekenden kom herren i sin kæmpebil og skulle opvartes med lækker mad og helst en flaske wisky eller måske to. Plus vin til maden og lidt øl til frokost forstås. Milde moster hvor jeg kedede mig og gik tit tur på netop Gilbjergstien som skilte huset fra skrænten ned til havet. Siden har jeg været der på besøg som voksen i andre sommerhuse og selv lejet et hus der engang med mand og børn. Det var sjovt at gå der igen og huset kunne jeg faktisk kende. Grunden var blevet delt i to og endnu et hus var blevet bygget.
På vejen fandt vi det yndigste gamle træsommerhus. Sådan et rigtigt sommerhus med grund på begge sider af stien. Den skrånende grund ned mod vandet må ikke bebygges, men hold nu op hvor ville der være fint at nyde udsigten og et glas vin. Kaffe og jordbærkage. Jeg kunne se det for mig. Jeg sneg mig ind for at kigge ind af vinduerne. I det samme kom mægleren kørende og var frisk til at vise rundt. Havde jeg haft 5 mill. havde jeg købt den skønne plet på stedet. Her kunne jeg godt lige se mig selv både sommer og vinter. Pejsen kunne bruges og skønt nye købere sikkert vil vælte hele herligheden, kunne jeg ikke forestille mig noget andet hus på stedet.
Eftermiddagen sluttede med kaffe to go og udsigt over havet i havnen. En rigtig dejlig dag.

Reklamer