Ser endnu en pragt villa. Denne gang i Snekkersten.


Bedst som min hjælpesomme svigersøn sad her på hjemmekontoret og igen gjorde mine aktiviteter mulig, kigge vi ud af vinduet og så en meget stor rotte spadsere rundt på græsset. Jeg så også en for nogen tid siden, men fortrængte det og besluttede mig for, at der ikke var nogen. Jeg besluttede, at jeg så syner. Men desværre og de er store. Jeg er parat til at flytte og flygte, men hvorhen? Hvor findes der et rottefrit område?
Jeg hader rotter og mus og er bange for andre små pelsdyr. Et traume som har fulgt mig siden min barndom, hvor vi i den grad havde rotter på loftet. Mus i spisekammeret som badede i mælkefadet eller som min lillesøster puttede i lommen og drillede med, at få naive mig til at stikke hånden i hendes lomme til det kriblende stads. For slet ikke at tale om, når hun samlede de døde muldvarpe op på plænen om morgenen og putte i vores senge, fordi de havde sådan nogle søde små hænder og den fineste pels.
Hvem tror I fortsat løfter dynen og tjekker, før hun hopper i kanen for at slumre ind i drømmeland.
Pludselig er der måske også alligevel gået hul på mit vægprojekt, andre småsten på vejen er blevet ryddet og mit stress er i aftagende. Det føles godt. Ømheden og de blå mærker, som følge af cykelstyrtet opfattes mindre belastende. Måske har jeg igen fat i den lange ende af tilværelsen og kan give mig selv tilladelse til at være en glad pensionist.
Dygtige Molly har endvidere ringet til sin mormor og udtalt, at hun gerne vil med i teater på søndag. Det glæder jeg mig til. Hun syntes også lige Elton skulle snakke med sin mormor. jeg gætter på, at kiggede undrende på den stemme som kom ud af telefonen til ham.
De kære små.

Reklamer