Tags

, , , ,

En regnvejrsdag på Gilbjergstien for længe siden.


Kan I huske jeg for ganske nylig fortalte om et gensyn med Gilbjergstien i Gilleleje, hvor jeg opfriske et gammel minde om en sommer som au pair pige der. I min gamle dagbog fandt jeg følgende:
29. juni 1964: “Jeg er nu i huset hos fru …….., det er et sommerjob som jeg har taget for at tjene noget til min videre uddannelse. Jeg får 300 kr for en måned, hvor jeg skal gøre rent og sådan noget. Det er for så vidt venlige mennesker, men noget fornemme og tit så urimelige, at jeg har lyst til at råbe ind i deres fjæs, at mange tusinde mennesker ønsker, at de kunne have det halvt så godt. Om lidt skal fruen og jeg ned efter vognen (ikke mit sprog, jeg ville have sagt bil), der er på værksted fordi hornet ikke virker. Jeg er glad for at jeg rejste hjemmefra, for jeg havde lige brudt med Jan og ladet Svend Åge følge mig hjem og så var der ved at udbryde slagsmål. I virkeligheden ville jeg allerhelst komme sammen med Jørgen eller Ole. Heroppe er der en som hedder Klaus, han er mægtig sød og flot.” Jeg er ved at trille om af grin og jeg kan desværre overhovedet ikke huske de drenge. Gik jeg i klasse med dem eller til håndbold eller mødte jeg dem til West Town Pop – mælkebal i Randers? Klaus blev ikke til noget. Jeg havde ikke rigtig mod til at gå ned i byen, når jeg havde fri. En enkelt gang vovede jeg mig i biografen. Måske mest fordi fruen (det lyder som i Matador) havde givet mig penge til en billet og gerne ville have mig ud af huset. Og så kan jeg betro min lillebroder, at skolen begyndte igen onsdag den 12. august og han skulle starte i børnehave. Så vidt jeg husker stak den lille purk af flere gange, fordi han ikke kunne lide at være der og andre gange hentede jeg ham og havde ham bag på cyklen hjem. Hu ha! Godt det gik fint. Jeg husker, at jeg hele tiden var bange for, at han skulle få benene i baghjulet og gentagne gange mindede ham om: “Strit med benene”.

Reklamer